Mødrehjælpens nye direktør scorer en million i eftervederlag

SF har stillet et lovforslag om, at borgmestre ikke skal beholde deres eftervederlag, når de stopper på posten. Den politik har tidligere sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ikke tænkt sig at følge

Ninna Thomsen har besluttet sig for, at hun går imod SFs poltik og beholder omkring en million kroner. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Ninna Thomsen har besluttet sig for, at hun går imod SFs poltik og beholder omkring en million kroner. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO

Den tidligere københavnske sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen fra SF meddelte i 2016, at hun ikke ville genopstille til kommunalvalget i 2017. I stedet for har hun takket ja til jobbet som direktør i Mødrehjælpen.

Da Ninna Thomsen har siddet som borgmester i to perioder, så har hun ret til at få godt en million kroner i eftervederlag for sit arbejde. Det er til trods for at hun dropper borgmesterposten til fordel for et godt betalt job som direktør.

Til Politiken bekræfter Ninna Thomsen, at hun har besluttet sig for, at beholde pengene:

- Ja, jeg modtager et eftervederlag og følger dermed de regler, som Folketinget har udstukket, skriver hun til mediet.

Strider mod eget lovforslag
Når den tidligere borgmester vælger at beholde eftervederlaget, strider det imod det lovforslag, som hendes eget parti, SF, sammen med Enhedslisten stillede for Folketinget tilbage i 2016.

Lovforslaget fra SF og Enhedslisten foreslår, at afgående borgmestre skal have deres eftervederlag modregnet i den løn de modtager fra deres nye job, hvis de altså dropper borgmestertjansen til fordel for andet arbejde.

De foreslår ligeledes, at det kun er afgående borgmestre, der ikke har et job efter afgående periode, der skal have mulighed for at få eftervederlaget. På den måde vil man undgå, at der skal modregnes i de tidligere kommunale politikeres nye løn.

Ninna Thomsen vælger at beholde både pengene og medlemskabet af SF, selv om det strider imod partiets eget lovforslag, det bekræfter hun overfor Ritzau.

- Ja, jeg er medlem. Jeg har valgt at følge de regler, som er besluttet i folketinget, om, hvor meget eftervederlag og pension jeg skal have som borgmester.

Ikke den eneste
Ninna Thomsen er ikke den eneste politiker fra SF og Enhedslisten, der har valgt at beholde sit eftervederlag efter endt borgmesterperiode.

Den tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten sagde ja tak til eftervederlaget, da han startede i firmaet Copenhagensize i en ledende stilling 1. januar 2018.

Morten Kabells borgmester afløser, Ninna Hedeager Olsen (EL), meldte ud fra starten af hendes borgmesterperiode, at hun ikke vil modtage eftervederlaget, når hun en dag stopper.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ninna Thomsen.

586 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere