Mørkeste corona-kommune: 'Borgmesteren sidder på hænderne'

Ishøj Kommune har suverænt flest coronasmittede målt i forhold til indbyggere, og nu får borgmester Ole Bjørstorp kritik for at 'sidde på hænderne'. Selv afviser han

Ekstra Bladets journalist Brian Weichardt interviewede borgmesteren i Ishøj om coronasituationen i november 2020

Corona-smitten florerer i Ishøj Kommune mere end noget andet sted i landet, og nu får borgmester Ole Bjørstorp kras kritik for ikke at tage situationen alvorligt.

Kritikken kommer både fra byrådet samt baglandet og går på manglende håndtering af smitten i kommunens boligforeninger, hvor mange mennesker bor tæt.

- Borgmesteren har ikke haft møder med os, hvor han har oplyst, hvad vi som boligforening kan gøre. Der kommer intet fra ham, siger Dorte Hjort, formand for 816 lejemål i afdeling 2 i Vildbanegård, hvor der i alt 1900 lejemål.

Ole Bjørstorp har ellers for nyligt udråbt boligforeningerne, som 'den største smittefare' i kommunen med suverænt flest coronasmittede - mere end dobbelt så mange per 100.000 borgere i forhold til kommunen med næstflest smittede.

Borgmester Ole Bjørstorp er bestemt ikke enig i regeringens beslutning om at lukke skolerne i Ishøj igen. Foto: Anthon Unger Politik Borgmester rasende: - Vanvittig beslutning

'Snak og snak'
Men boligforeningen skal selv komme med forslag ifølge boligforeningsformanden, som blandt andet har foreslået at lave festlokaler om til et midlertidigt testcenter.

- Borgmesteren burde træde i karakter i sådan en situation, men det sker ikke i Ishøj. Det er snak og snak, mens borgmesteren sidder på hænderne, fortæller Dorte Hjort.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ishøj har den suverænt højeste coronasmitte per 100.000 borgere ifølge den seneste - 14. februar - opgørelse fra SSI.
Ishøj har den suverænt højeste coronasmitte per 100.000 borgere ifølge den seneste - 14. februar - opgørelse fra SSI.

'Det er alt for sent'
I byrådet lyder der også kritik af borgmesteren, som ikke har taget situationen alvorligt nok ifølge medlem af byrådet og Socialdemokratiets spidskandidat ved kommunalvalget Merete Amdisen.

- Nej, det tror jeg desværre ikke han har, siger hun.

- Det er glædeligt, at Ole Bjørstorp i dag rækker ud mod boligforeningerne og tilbyder at dele information og viden. Jeg er blot forbløffet over at det først sker nu. Det er alt for sent, fortæller Merete Amdisen.

Hun mener, at borgmesteren 'bærer hovedansvaret for den kommunale coronaindsats', og derfor har hun nu stillet en række spørgsmål.

- Jeg vil nu på vegne af Socialdemokratiet bede borgmesteren redegøre for hvilke initiativer og møder, der er foretaget i samarbejde med boligselskaberne og foreningerne i perioden.

Tvist om borgmesterens møder

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp udtalte 1. november 2020, at kommunen var optaget af at mindske coronasmitten i de store boligforeninger.

Dengang var kommunen nummer tre på den kedelige liste over flest smittede per 100.000.

- Vi gør mange ting. Vi holder møder med boligforeninger og de etniske foreninger, og de er meget forstående, sagde Ole Bjørstorp til TV2.

Nu viser det sig, at borgmesteren måske ikke havde så travlt alligevel. Det viser et svar fra kommunen, som byrådsmedlem Merete Amdisen (S) har fået.

- Direkte adspurgt tilbage den 3. november kunne administrationen på vegne af borgmesteren ikke redegøres for konkrete initiativer eller møder, der skulle have været afholdt siden den 24. september, siger hun.

I dag er kommunen på en suveræn førsteplads over flest smittede borgere per 100.000.

Tager gerne et møde til
Ole Bjørstorp har været borgmester i Ishøj siden 2001 for Socialdemokratiet, men han har nu meldt sig ud og stiftet en lokalliste, som han går til valg med i efteråret.

Foto: Anthon Unger Politik Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp melder sig ud af Socialdemokratiet

Han er slet ikke enig i kritikken, men han har dog svært ved at forklare, hvad kommunen rent faktisk har gjort for at få smitten ned.

- Jeg er ikke enig i kritikken. Vi har gjort meget – lige fra starten – og vi har haft temmelig mange møder med boligforeningerne, siger Ole Bjørstorp.

- Men jeg tager gerne et møde til, siger han.

Borgmester afviser kritik

- Borgmester Ole Bjørstorp, hvad har I gjort i kommunen for at bekæmpe coronasmitten?

- Det du kender med afstand og.

- Det er jo nationalt. Hvad har kommunen gjort?

- Vi har lavet en taskforce, som skal se på, hvad man gør i kommuner. Det er vestegnskommunerne, som vi er med i.

- Vi ligger for højt, men vi er jo en speciel kommune, også befolkningssammensætning, så der er ikke noget mærkeligt i det.

- Men I er kommunen med flest smittede indbyggere per. 100.000. Hvad gør I så for at komme smitten til livs?

- Vi har for nyligt holdt møder med både tyrkerne og pakistanerne for at se, hvad vi kunne gøre bedre.

- Hvad har møderne mundet ud i af konkrete tiltag?

- Det har blandt andet været noget rengøring, som de har problemer med, som kommunen har lovet at hjælpe med.

- Kommer det for sent?

- Nej, der har været gang i noget hele tiden, og vi nedsætter en helt lokal taskforce mandag i den kommende uge.

- Vi har haft masser af møder med boligforeningerne, især de etniske grupper, men jeg tager gerne et møde til.

- I november sidste år sagde du, I havde gjort meget og holdt møder med boligforeninger. Havde I det?

- Vi har møder med boligorganisationer, men det korte og det lange er, at vi tager gerne et møde til.

- Vi skal have smitten ned, og det arbejder vi på.

- Du har sagt, at det er vanvittigt at sende de mindste skolebørn i Ishøj hjem igen. Skal man ikke gøre, hvad man kan, for at få smitten ned i kommunen med flest smittede i landet?

- Det mener jeg også, vi har gjort.

- Men er en af tiltagene ikke at holde de mindste skolebørn hjemme?

- Nej, det mener jeg er forkert. Der er ingen smitte. Det er de voksne, der spreder smitten. Det kan vi se på tallene.

- Hvis man ser på Ishøj hos Statens Serum Institut, så er der markant flere smittede blandt de 0-9 årige i den seneste uge i forhold til samme gruppe over hele coronaperioden.

- Ja, men vi tager efter de skoleklasser der er, og der har ikke været noget alarmerende.

- Skal man ikke gøre, hvad man kan, for at holde smitten nede i den kommune med flest coronasmittede?

- Jo, og det gør vi også.

Alle skal testes
Regeringen besluttede fredag, at Ishøj Kommune skulle underlægges yderligere restriktioner, så man kan få smitten ned i området.

FAKTA: Her er de øgede tiltag i Ishøj Kommune

Tiltagene er bl.a.:

  • Etablering af lokal task force i Ishøj Kommune
     
  • Opfordring til alle indbyggere i Ishøj Kommune om at lade sig teste i uge 7
     
  • Elever i 0.-4. klasse hjemsendes fra mandag den 15. februar 2021 til og med den 28. februar 2021
     
  • Styrket kommunikation og håndhævelse

    Kilde: Sundhedsministeriet

- Det forår, vi går ind i, bliver afgørende, lød det fra borgmesteren, da de første danske vacciner blev givet på et plejehjem i Ishøj.

Der nu også skønt på borgmesterkontoret med de store panoramavinduer. Her ses Bjørstorp i mere ydmyge omgivelser i bilkælderen under rådhuset i Ishøj Bycenter. Foto: Anthon Unger Dansk politik Ole Trump klynger sig til magten

271 kommentarer
Vis kommentarer