Mørklagt: Partierne får 342 mio. skattekroner

Partierne har travlt med at give flere penge til sig selv, mens det fortsat er skjult, hvordan de bruger pengene

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre får tilsammen mere end 200 millioner skattekroner i støtte hvert år. Polfoto: Jens Dresling.
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre får tilsammen mere end 200 millioner skattekroner i støtte hvert år. Polfoto: Jens Dresling.

 

Millioner af skattekroner ruller ned i de politiske partikasser, men borgerne uddeler reelt pengene med lukkede øjne.

Det er nemlig fuldstændig mørkelagt for offentligheden, hvad partierne bruger de 342 millioner skattekroner, som de landsdækkende politiske partier i år kan få fingre i fra offentlig støtte.

Det viser Ekstra Bladets optælling af forskellige slags partistøtte, da hverken Økonomi- og indenrigsministeriet eller andre offentlige institutioner har et samlet overblik. Uvisheden hersker også, når det kommer til, hvad millionerne går til.

- Hvis vi vil vide, om de mange hundrede millioner af kroner, som vi hælder ind i de politiske partier, bruges korrekt, så er reglerne på ingen måde gode nok.

- Politikerne er slet ikke underlagt samme krav om dokumentation og kontrol, som de selv kræver af borgere og virksomheder, siger ekspert i partistøtte og forskningschef ved Journalisthøjskolen Roger Buch.

Til sammenligning fik partierne sammenlagt 35 millioner kroner i privat støtte i 2014, og partierne er stort set statsfinansieret.

 

Kroner for stemmer
Når du sætter dit kryds, så giver du ikke kun din stemme til et politisk parti. Til et folketingsvalg giver du også omkring 30 kroner til partiet hvert år i partistøtte indtil næste valg. Ved et kommunalvalg giver din stemme syv kroner om året til partiet, mens regionsvalg giver partierne 4,5 kroner per stemme. Alt sammen betales med skattekroner.

Officielt skal partierne bruge partistøtten på ’politisk arbejde’ ifølge loven. Det defineres dog så bredt, at det i realiteten næsten giver frit spil for skattekroner, vurderer lektor ved Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, der var en del af det tre mand store ekspertudvalg, som i 2015 afleverede en 400-siders kulegravning af den danske partistøtte.

- Pengene fra den almindelige partistøtte kan i realiteten bruges på meget. De formelle regler om 'politisk arbejde' giver partierne rum til selv at bestemme en stor del, så det er i virkeligheden et spørgsmål om moral, siger hun.

Mørkeleg med millioner
De mange skattekroner kan bruges på alt fra underbukser til privatchauffører. Det moralske spørgsmål bliver aldrig besvaret.

- I dag har offentligheden ikke mulighed for at holde partierne og politikerne moralsk ansvarlige, fordi man ikke kan få oplyst, hvad de bruger pengene på, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.

Partiernes udgifter holdes skjult for offentligheden, og pressen har ikke aktindsigt, så kun lækkede dokumenter afslører, hvad pengene bruges på.

- Det kan aldrig bevises, at en personlig servicering af en partiformand kommer fra den offentlige partistøtte, fordi alle penge til partiet ryger i den samme kasse. Derfor kan partierne sige, at de har brugt penge fra sponsorer eller kontingenter, forklarer Roger Buch.

Skatteborgerne hænger på regningen uden at vide, hvad de betaler for, og i forhold til visse andre lande giver danskerne langt mere per stemme.

I Frankrig fik partierne samlet 469 millioner kroner i offentlig partistøtte i 2014, mens det årlige tilskud højst må være 18,8 millioner kroner i Storbritannien. I Sverige og Norge gives der flere penge per stemme til partierne end i Danmark.

Du kan læse, hvad Poul Madsen mener om de mange millioner til politikerne her.

Det bruger partierne penge på

Partierne bruger traditionelt de fleste støttekroner til at drive partierne, holde arrangementer og lave kampagner. Offentligheden har dog kun det helt overordnede tal i regnskaberne.

Alt andet er skjult, men engang imellem dukker utraditionelle bilag op, som dokumenterer, hvad partierne rent faktisk bruger pengene på.

Venstre betalte for eksempel 152.000 kroner for eksklusivt herretøj til formanden Lars Løkke i 2010 og 2011. Beløbet dækkede blandt andet over 28 skjorter, 8 par underbukser, 6 par sko, 21 slips og en brystklud.

Venstre har også betalt 110.000 for Lars Løkkes rygekabine og over 11.000 kroner for flybilletter til Mallorca for Løkkes familie.

Dansk Folkeparti brugte 38.000 offentlige støttekroner fra stemmer ved regionrådsvalget i 2013 til at holde medlemsfesten ’DF på toppen’ i 2014. Der var et indlæg fra Kristian Thulesen Dahl, og så stod menuen ellers på flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs.

Dansk Folkeparti betalte også en bogturné med Pia Kjærsgaard i 2014 med skattekroner fra regionsvalget. På et arrangement med Pia Kjærsgaard, hvor hun fortalte om sin egen bog ’Fordi jeg var nødt til det’ brugte DF 13.638 skattekroner.

Socialdemokraterne betalte en del af Helle Thorning og hendes mands skatterådgivning fra revisoren Frode Holm, der havde en timepris på 2625 kroner. Den samlede regningen kom ifølge en skatteekspert op på over 100.000 kroner.

Eksperter undrer sig over flere penge

Politikerne har for nyligt givet sig selv 50 millioner kroner mere om året i partistøtte, men det undrer eksperterne.

Et flertal med alle partier på nær Dansk Folkeparti har skrevet under på flere millioner, som særligt skal gå til at hyre eksperter inden for kommunikation, jura og økonomi for at støtte til partiernes arbejde i Folketinget.

Politikernes pengepose til sig selv skyldes angiveligt ’det stigende mediepres’ og flere møder i Folketingssalen, men den køber lektor ved Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen ikke helt.

– Politikerne giver sig selv en ret markant forhøjelse i støtte til folketingets partier, og jeg har svært ved at se, at deres opgavevaretagelse skulle være markant forandret, siger hun.

Ekspert i partistøtte, Roger Buch, undrer sig også over flere penge til det magtfulde Christiansborg. Han mener, at der er mere brug for pengene ude i kommunerne.

– Støtten til den kommunale politik er stort set ikke-eksisterende, selvom at de i kommunerne træffer vigtigere beslutninger, der har store konsekvenser for folks liv.

– En oppositionspolitiker i en kommune står i dag uden kontor, uden sekretær og uden faglig bistand, og det er jo dem, som skal holde øje med en borgmester og en forvaltning, siger Roger Buch.

Støtten til grupperne på Christiansborg følger stemmetallet, så når et parti får flere stemmer, så får de også flere penge med det samme efter et valg. 

Færre stemmer betyder dog ikke færre penge med det samme. Før fik færre stemmer konsekvens efter et halvt år, men med den nye aftale får partierne først færre penge et år efter valget.

Se også: Du skal arbejde længere, men: Politikerne beholder deres tidlige pensionsalder

Venstre: Hvad med Ekstra Bladet?

Partierne henviser til partisekretærerne, når det kommer til partistøtten. Hos Socialdemokratiet og Venstre var der dog kun tid til at svare på skrift.

– Burde der være mere åbenhed om, hvad partistøtten bruges til?

– Venstre er på lige fod med alle andre private organisationer underlagt krav om dokumentation for udgifter og uvildig revisionsgennemgang af vores årsregnskab, skriver partisekretær Claus Richter.

– Er kontrollen god nok?

– Jeg mener, at reglerne er gode, som de er, og kontrollen virker. Vil man have mere åbenhed må vi vel antage, at det også betyder, at andre private organisationer, eksempelvis medier som Ekstra Bladet, også skulle fremlægge dokumentation for brugen af offentlige midler, da I jo modtager mediestøtte.

– Er der brugt offentlig partistøtte til formandens tøj, privatchauffør eller flybilletter til familien?

– Nej. Pengene er ikke brugt på tøj, rejser og andet i formandens regi.

S: Fuld tillid til kontrol

– Burde der være mere åbenhed om, hvad partistøtten bruges til?

– Der er et bredt forlig på dette område mellem de politiske partier, og det er vi en del af og bakker op om, skriver partisekretær Jan Juul.

– Hvor kommer pengene i punktet 'andre indtægter' fra, og hvad indebærer 'øvrige personale omk' i regnskabet?

– Vores regnskab er specificeret som de gældende krav for regnskaber med den detaljeringsgrad der skal være.

– Er kontrollen med hvad partierne bruger pengene til god nok?

– Partiernes regnskaber bliver revideret af statsautoriseret revisor og egne kritiske revisorer. Den kontrol har vi fuld tillid til.

– Er der brugt offentlig partistøtte til formandens tøj eller Thornings revisor?

– Nej

DF: Vi er et ansvarligt parti

– Er der nok åbenhed om de mange millioner i partistøtte?

– Ja, det synes jeg. Regnskabet ligger på Folketingets hjemmeside, og vi holder os til reglerne, som et ansvarligt parti, siger partisekretær Poul Lindholm.

Er kontrollen god nok?

– Revisoren kommer uanmeldt et par gange om året, og så får de alle bilag, som de så sidder med i flere måneder, så jeg synes, det er fint.

– Hvad indebærer posten ’ekstern assistance i øvrigt’ i regnskabet?

– Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, men vi følger de regler, som der er for regnskabet.

– I har brugt partistøtte fra regionsvalget på Pias bogturné i Nordjylland. Er det noget hun har gjort i hele landet for partistøtten?

– Det ved jeg ikke, og der må du tale med Steen Thomsen (organisationskonsulent i DF, red.).

Steen Thomsen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt Pia Kjærsgaard har turneret med sin bog i hele landet for skattekroner.

286 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere