Annonce:
Annonce:

Mogens Jensen om mink-aflivning: Kunne ikke afvente lovgivning

Ifølge Mogens Jensen var situationen så alvorlig, at regeringen ikke kunne vente på den nødvendige lovgivning

Sådan sagde Mogens Jensen for godt en måned siden, da man havde taget beslutningen om at udrydde al mink i Danmark.
Annonce:
Følg Politik

Meldingen om at alle Danmarks minkbesætninger skal aflives, er blevet sat i søen, inden lovgivningen var på plads.

Det bekræfter fødevareminister Mogens Jensen (S) over for Ekstra Bladet.

'Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud,' skriver han i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Det vil altså sige, at regeringen ikke har haft hjemmel i lovgivningen til at foretage et så drastisk indgreb.

Som loven er i dag, skal der enten være konstateret sygdom blandt dyr hos landbrug, eller landbruget skal ligge i et område med sygdomsudbrud, før myndighederne kan kræve adgang for at aflive dyr.

Tidligere søndag aften kunne Miljø- og Fødevareministeriet bekræfte over for Ekstra Bladet, at der lige nu arbejdes på et lovforslag, der skal behandles tirsdag.

Annonce:

Alvorlig situation
Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte onsdag ud, at besætningerne på landets minkfarme skal aflives som følge af konstaterede mutationer af covid-19 blandt mink i Nordjylland.

Den nye hjælpepakke skal holde hånden under dem, der blev ramte af de særlige restriktioner, som blev pålagt lokale restriktioner i Nordjylland. Video: Ritzau Scanpix.

Mogens Jensen understreger situationens alvor over for Ekstra Bladet søndag aften:

'Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden,' skriver han.

Opfordrer til aflivning
Selvom lovgivningen ikke er på plads, har regeringen alligevel opfordret minkavlere landet over til at begyndte aflivningerne.

Annonce:

'Regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkfarmere med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til om nødvendigt at påbyde dette - herunder også så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation. Det er der nu dialog med ordførere og partier om, og derfor er et nyt lovforslag under udarbejdelse,' skriver ministeren.

Minkavler Dion Hjørringgaard har i dag aflivet de sidste af sine 13.000 raske mink efter regeringens beslutning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: