Mogens tæsket med skattekroner

Partierne kan i år få 342 millioner skattekroner i støtte, men der er ingen penge til helt nye partier. Det mærkede Mogens Jung, da han stiftede Nær-Demokratiet

Det er svært at gå op imod store partier, der har millioner og atter millioner af skattekroner i ryggen.

Det mærkede Mogens Jung på egen krop, da han ved det seneste kommunalvalg i 2013 forsøgte at få et nyt lokalt parti valgt i Køge.

- Vores demokrati lider under, at det er svært for nye partier at drive valgkamp imod de store partier, der har en stor statteyderbetalt økonomi til at drive valgkamp for, siger stifter og formand for Nær-Demokratiet Mogens Jung.

Se også: Mørklagt: Partierne får 342 mio. skattekroner

Kroner for stemmer
Når du sætter dit kryds, så giver du ikke kun din stemme til et politisk parti. Til et folketingsvalg giver du også omkring 30 kroner til partiet hvert år i partistøtte indtil næste valg. Ved et kommunalvalg giver din stemme syv kroner om året til partiet, mens regionsvalg giver partierne 4,5 kroner per stemme.

Alt sammen betales med skattekroner, og i år kan de etablerede partier i alt få fingre i 342 millioner skattekroner i støtte.

Nær-Demokratiet var omkring 100 stemmer fra at komme ind i byrådet, selv om Mogens Jung af egen lomme betalte 60.000 kroner.

I stedet for de store summer af skattekroner så mener han, at partiernes penge hovedsagelig burde komme fra medlemmernes kontingenter.

- En stemme giver penge i flere år mellem valg, og jeg mener, at vi skal over til, at borgerne selv kan bestemme undervejs. Det kunne gøres på den gamle måde, hvor partierne får de fleste penge fra medlemskaber og så måske et grundbeløb til alle, der stiller op, foreslår Mogens Jung.

Se også: Partistøtte for 342 mio. kr.: Ingen kontrol - ingen konsekvenser

- Det er jo relativt nemt at stille op til kommunalvalg, hvor det kun kræver 25 stillere, så hvis man kan få penge alene af den grund, så kunne enhver jo få adgang til midlerne?

- Man kunne ændre det til 500 stillere eller 1000, og samtidig kunne man jo nøjes med at betale faste valgaktiviteter såsom foldere og plakater inden for et maksimalt beløb, siger Mogens Jung.

- Systemet i dag går ud over folk med nye ideer uden for det etablerede partisystem.

Du kan læse, hvad Poul Madsen mener om de mange millioner til politikerne her.

Det bruger partierne penge på

Partierne bruger traditionelt de fleste støttekroner til at drive partierne, holde arrangementer og lave kampagner. Offentligheden har dog kun det helt overordnede tal i regnskaberne.

Alt andet er skjult, men engang imellem dukker utraditionelle bilag op, som dokumenterer, hvad partierne rent faktisk bruger pengene på.

Venstre betalte for eksempel 152.000 kroner for eksklusivt herretøj til formanden Lars Løkke i 2010 og 2011. Beløbet dækkede blandt andet over 28 skjorter, 8 par underbukser, 6 par sko, 21 slips og en brystklud.

Venstre har også betalt 110.000 for Lars Løkkes rygekabine og over 11.000 kroner for flybilletter til Mallorca for Løkkes familie.

Dansk Folkeparti brugte 38.000 offentlige støttekroner fra stemmer ved regionrådsvalget i 2013 til at holde medlemsfesten ’DF på toppen’ i 2014. Der var et indlæg fra Kristian Thulesen Dahl, og så stod menuen ellers på flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs.

Dansk Folkeparti betalte også en bogturné med Pia Kjærsgaard i 2014 med skattekroner fra regionsvalget. På et arrangement med Pia Kjærsgaard, hvor hun fortalte om sin egen bog ’Fordi jeg var nødt til det’ brugte DF 13.638 skattekroner.

Socialdemokraterne betalte en del af Helle Thorning og hendes mands skatterådgivning fra revisoren Frode Holm, der havde en timepris på 2625 kroner. Den samlede regningen kom ifølge en skatteekspert op på over 100.000 kroner.

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere