Morten Østergaard om trussel: 'Jeg risikerer at blive ristet og gjort til grin'

De radikales leder Morten Østergaard truer med at vælte regeringen, men han vil ikke sige, hvad statsministeren skal levere for at blive på posten sommeren over

Morten Østergaard vil ikke sige, hvad det er, han kræver, for ikke at vælte Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Morten Østergaard vil ikke sige, hvad det er, han kræver, for ikke at vælte Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

En aftale om en klimaplan er centrum for en konflikt mellem regeringen og støttepartiet de radikale.

Først sagde den radikale leder Morten Østergaard, at der ikke var nogen regeringen, hvis der ikke var en klimaplan med handling inden grundlovsdag 5. juni 2020.

Siden er deadline for truslen udskudt på grund af coronakrisen til 26. juni.

Ekstra Bladet konfronterede Morten Østergaard for at teste vægten bag truslen mod statsminister Mette Frederiksen (S).

- Hvordan ser det ud i forhold til at vælte regeringen senere i eftermiddag?

- Det er adskillige uger siden, vi sagde, at vi arbejder med klimaet helt frem til, at Folketinget går på sommerferie sammen med skolebørnene, siger Morten Østergaard.

- Der er tid at løbe på endnu, og nu er der heldigvis også kommet gang i klimaforhandlingerne, så jeg er optimistisk.

- Hvor står jeres ultimatum så nu?

- Kravet er det samme. Vi skal inden sommerferien have lavet en aftale med markant CO2-reduktion i Danmark.

- Det, der er spillet ud med, er for lidt, så vi skal have ambitionsniveauet op.

- Hvis man truer med noget så alvorligt, som at vælte en regering, så er det vel vigtigt at få på plads, hvad det helt præcist er, som I kræver. Ambitiøs kan jo være hvad som helst, så hvad er det I vil have?

- Vores krav er ikke opmålt i ton CO2. Vi går ind for, at vi har en regering, som tager store, ambitiøse, grønne beslutninger.

- Man kunne jo tage halvdelen af de 18 millioner ton, som vi skal reducere vores udledning med frem mod 2030, og tage en beslutning om det nu. Vores mål er, at man kommer markant over det, som regeringen har spillet ud med.

- Når du siger ultimatum og truer med at vælte regeringen, så får du opmærksomhed, og den bruger jeg så til at finde ud af, hvad du vil. Så hvad er kravet fra jer for ikke at vælte regeringen til sommer? Er det en beslutning om halvdelen af de 18 millioner ton co2 i år?

- Jeg sætter ikke et ultimativt krav om et bestemt antal millioner. Men betingelsen for vores fortsatte opbakning til regeringen er, at der er en ambitiøs klimaaftale, og det regeringen har spillet ud med er ikke ambitiøst.

- Du taler om krav, men bruger ord som ambitiøst og markant. Det er ligesom et stykke håndsæbe, som altid kan smutter derhen, hvor du gerne vil. Kan man bruge dit krav til noget som helst?

- Da vi besluttede os for at gøre vores støtte til regeringen betinget af en klimaaftale inden sommerferien, der var der ikke udsigt til en klimaaftale. Det var ikke indkaldt til forhandlinger. Nu har vi fået et løfte fra statsministeren om, at der skal laves en klimaaftale, og vi har fået gang i forhandlingerne.

- I sidste ende risikerer jeg at blive ristet og gjort til grin, hvis ikke vi når det inden sommerferien. Det er jeg villig til for at opnå det, jeg drømmer om. En meget ambitiøs klimaaftale med markant større co2-reduktion, end det som regeringen har spillet ud med. Så må vi se.

Målingen 4. juni er fra Ritzau Index, der er et gennemsnit af fem politiske målings-institutter: Voxmeter, Epinion, Gallup, Greens og Norstat.

- Du truer med at vælte regeringen og nyvalg, hvor de radikale ser ud til at blive mindre i meningsmålingerne. Er det realistisk, at du gør alvor af truslen?

- Det har ikke en dyt med meningsmålinger at gøre. Det har noget at gøre med det mandat, som vi fik for et år siden og tilliden til politik. Vi kan ikke leve med at støtte en regering, som ikke lever op det klareste udkomme af valget: en ny grøn retning.

- Du er ikke bange for at gøre dit parti ligegyldige, fordi de radikale ikke er nødvendige for et flertal i rød blok efter et valg?

- Nej. Det eneste jeg er nervøs for, er at folk totalt mister tilliden til politik.

OVERBLIK: Udpluk af grundlovstaler

Dagen igennem holder en lang række politikere taler på grundlovsdag. Læs udpluk af dem her:

Traditionen tro flyder grundlovsdag over med talere fra politikere over det danske land.

Se udpluk af dem her:

* Statsminister Mette Frederiksen (S):

- Jeg har aldrig nogensinde i mit liv været så meget i tvivl, som i det her forår. Som i den her krise vi lige har været igennem. Dilemmaerne har været enorme. Det er de faktisk stadigvæk.

- Men at vi handlede så hurtigt. Det er – tror jeg – den vigtigste politiske beslutning, jeg nogensinde har truffet.

- De politiske forskelle – de vil selvfølgelig igen træde tydeligere frem, ikke mindst når vi går i gang med genopretningen af dansk økonomi. Vi kommer med hvert vores udgangspunkt. Meninger brydes. Og det er grundlæggende sundt.

- Men jeg vil gøre mit til, at vi stadigvæk efterstræber det brede politiske samarbejde. Jeg tror nemlig, at det gør resultaterne bedre. Og også mere holdbare.

 

* Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og MEP Christel Schaldemose (S) i en fælles tale:

- Fordi vi har et stærkt demokrati, kunne vi handle resolut. Vi afværgede en potentielt stor krise.

- Coronakrisen har ændret meget, men den har ikke svækket vores demokrati. Det er tværtimod kommet styrket ud af krisen. Tilliden til politikere og myndigheder er vokset.

- Vi har en historisk mulighed for at finde det nye samlingspunkt for de europæiske lande.

 

* Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

- Denne grundlovsdag fejres på en alvorlig baggrund. Vi er nu ved at genåbne samfundet. Det betyder, at vi igen skal sikre at vore frihedsrettigheder styrkes, samtidig med at vi skal forberede os på nye pandemier.

- Det virker også som statsministeren selv hurtigt har vænnet sig til at træffe beslutninger uden om Folketinget. Nu hvor vi skal tilbage til en politisk hverdag må vi se om genindførelse af de demokratiske spilleregler giver statsministeren abstinenser.

 

* Tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen (V):

- Mit fromme ønske på grundlovsdag er derfor, at Folketinget snart fratager regeringen de helt ekstraordinære kompetencer og genskaber normaliteten i det politiske liv.

- Jeg roser lige endnu engang – for en sikkerheds skyld – statsministeren for ekstraordinært og resolut lederskab på kanten af krisen.

- (Der) er nu genskabt så meget kontrol, at der intet belæg er for, at en etpartiregering med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne.

 

* Tidligere finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen (V):

- Vi har brug for at vende tilbage til hverdagen. En lang række af vores frihedsrettigheder er sat ud af spillet. Retten til at mødes, samles, og fejre fødselsdage. Det er så nemt, at miste frihed, og det er så svært at få den.

- Vi skal kæmpe for, at de bemyndigelser, som politikere og ministre nu har fået, bliver givet tilbage til dem, der skal have dem: Dig, mig, borgene og alle andre i dette her fantastiske land

 

* Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard:

- Vi har det seneste år oplevet en magtkoncentration uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie.

- Når vi taler folkestyre, er det også nødvendigt at tale om EU. I årevis har vi fået tudet ørerne fulde om betydningen af fælles løsninger, fælles valuta og åbne grænser. Så kom coronakrisen. Grænserne blev lukket. De "forældede" nationalstater måtte klare ærterne selv. EU var komplet bovlam.

- Blev vi lidt for nævenyttige, og lidt for gode til at overvåge, om nogen havde sneget sig til Malmø for at købe ind eller gå på café? Vi skal smide frygten langt væk! Vi skal finde optimismen frem igen. Det er sådan vi kommer videre – både som mennesker og som fællesskab.

754 kommentarer
Vis kommentarer