Movia: Busplaner på vej tilbage

Transportvirksomheden overgiver sig til passagerernes vrede

Ekstra Bladet stod klar efter bestyrelsesmødet, hvor det blev besluttet, at planerne kommer tilbage. Video: Jonas Olufson

Passagererne har vundet, og busplanerne kommer tilbage. Det er blevet besluttet af en enig bestyrelse onsdag.

- Vi har talt i bestyrelsen om nogle af de bekymringer, der har været hos passagererne om vores køreplaner, og vi har besluttet os for at lave nogle ændringer. Vi vil for eksempel sørge for, at ruteplanerne kommer op ved stoppestederne igen, og vi vil også lægge nogle printede køreplaner ind i busserne, siger Movias bestyrelses formand, Kirsten Jensen, til Ekstra Bladet og tilføjer.

- Nogle steder får man den information digitalt - det er faktisk de fleste steder, men der er et stykke tid til, at vi er blevet fuldstændigt digitale med hensyn til at finde ud af, hvornår bussen kommer.

Ekstra Bladet har de seneste uger beskrevet, hvordan borgere i en række sjællandske kommuner langtfra har taget godt imod beslutningen om at fjerne trykte informationer fra 14.500 busstoppesteder på Sjælland.

300 siders klagesang
For at vise Movias bestyrelse og kommunalpolitikerne, hvilke konsekvenser de manglende køreplaner har for passagererne, bad Passagerpulsen, der hører under Forbrugerrådet TÆNK, i sidste uge danskerne om at dele deres holdning til Movias kontroversielle beslutning.

Movia-sagen kort:

Beslutningen om at fjerne informationstavlerne fra 14.500 sjællandske busstoppesteder blev truffet i Movias bestyrelse i oktober 2018.

3. december 2018 udsendte Movia en pressemeddelelse, hvor de fortalte om ændringen.

Helt konkret betyder ændringen, at det ikke længere vil være muligt at se busruter og køreplaner ved stoppestederne. I stedet skal man have sin telefon op ad lommen og tjekke det digitalt.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 210.000 ældre ikke er digitale og således ikke kan slå bussens køreplan op på nettet. En undersøgelse sidste år, lavet af Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk, viste også, at ældre passagerer foretrækker at få information om afgangstider og forsinkelser på stedet.

Movia oplyser, at 'den mindre gruppe af passagerer, der ikke er trygge ved det digitale' kan ringe til Movia og bestille en køreplan med posten - eller de kan printe dem ud fra nettet (der dog i parantes bemærket må siges at være digitalt, red.) lige som de kan sende en sms (igen - digitalt, red.) og få relevante afgangstidspunkter.

Initiativet mundede ud i 1200 kritiske kommentarer, der tirsdag blev overleveret i en 300 sider lang bog til Movias kommunikationsdirektør, Camilla Struckmann, som kaldte det 'et værdifuldt input'.

'Det gør et indtryk'
Bestyrelsesformand Kirsten Jensen forklarer, at de mange kommentarer, der blev indsamlet af Passagerpulsen, har gjort indtryk på bestyrelsen forud for mødet onsdag.

- Det gør et indtryk på os, når der er nogen der bliver lidt usikre på, om de nu kan få det at vide som de har brug for. De allerfleste er jo med på deres telefon eller har forberedt sig hjemmefra, men der er stadigvæk nogen, som synes, de har brug for nogle andre informationer. Dem imødekommer vi nu med den beslutningen bestyrelsen har truffet i dag. 

- Hvornår kan vi forvente, at busplanerne kommer op igen?

- De kommer op så snart som muligt, men vi skal jo have et firma til at sætte dem op, og der er nogle regler om, at man skal indhente nogle tilbud. Det vil vi gøre så hurtigt som muligt, og vi vil selvfølgelig prioritere de busstoppesteder, hvor der er mindst information.

Opdateres ...

1 af 2 Foto: Philip Davali
2 af 2 Foto: Philip Davali
84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere