Mundkurv og DF-flirt: Uroen ulmer før S-kongres

En gruppe Socialdemokrater frygter tættere samarbejde med DF, og flere føler sig trådt over tæerne af 'mundkurv' fra Mette Frederiksens (S) højre hånd.

Mette Frederiksen og hendes partisekretær Jan Juul Christensen kræver ro og opbakning forud for S kongressen i Aalborg på fredag. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto.
Mette Frederiksen og hendes partisekretær Jan Juul Christensen kræver ro og opbakning forud for S kongressen i Aalborg på fredag. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto.

Der spreder sig en uro blandt Mette Frederiksens (S) tropper op til Socialdemokraternes kongres i Aalborg i weekenden.

Normalt ulmer det i baglandet, men denne gang et det i magtcentret på Christiansborg, hvor en gruppe socialdemokrater samles til uformelle møder for at snakke om forholdet til Dansk Folkeparti.

Mette Frederiksen ser et 'spirende godt samarbejde' med DF, men gruppen på mindst 10 folkevalgte socialdemokrater frygter, hvor det samarbejde ender, oplyser flere af hinanden uafhængige kilder på tværs af de såkaldte kaffeklubber til Ekstra Bladet.

Hovedfrygten går ifølge flere folkevalgte på, at DF i fremtiden bliver Socialdemokraternes nye makker i stedet for de radikale. Flere kilder nævner, at valget af alliancepartner er meget definerende for, hvad Socialdemokraterne skal være for et parti i fremtiden.

Skal man være 'progressiv' med de radikale, eller 'tilbageskuende' med Dansk Folkeparti, lyder analysen fra kilderne.

S-partisekretær banker MF'ere på plads

Roser til Krarup
Udover Mette Frederiksens ord om et spirende samarbejde har flere socialdemokrater bidt mærke i andre tilnærmelser overfor Dansk Folkeparti. Blandt andet flere møder på topniveau på tværs af de to partier og et 'ekstremt rosende portræt' af Dansk Folkepartis nestor Søren Krarup i den socialdemokratiske netavis Pio.

Den stærke gruppeformand Henrik Sass er en af bagmændene til netavisen, som i øjeblikket er ved at lave en artikelserie om 'Dansk Folkepartis succes over de sidste 20 år'.

Ingen af Ekstra Bladets kilder ønsker at bekende deres bekymring offentligt, og flere peger på, hvad der skete, med to af de socialdemokrater, som åbent gik imod partilinjen tidligere i år.

Socialdemokraterne Yildiz Akdogan og Daniel Toft Jakobsen sad begge i integrationsudvalget, da de sammen med Mette Gjerskov (S) stemte mod en lang række asylstramninger - heriblandt den omstridte smykkeforslag - i januar.

Da Socialdemokraterne skulle fordele posterne på sommerens gruppemøde, fik hverken Yildis Akdogan eller Daniel Toft Jakobsen lov til at blive siddende i integrationsudvalget for ledelsen. Derfor tøver socialdemokraterne med at melde deres kritik af ledelsen ud offentligt. Hverken Yildiz Akdogan eller Daniel Toft har ønsket af udtale sig om rokaden.

Henrik Sass storsviner dagblad

Opfordring før kongres
Partisekretær Jan Juul Christensen har da også direkte opfordret socialdemokraterne til at holde mund om deres kritiske tanker i forhold til Dansk Folkeparti.

Ekstra Bladet kunne tidligere på ugen vise den mail fra partisekretæren, som flere opfatter som en mundkurv op til S-kongressen. I mailen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, skriver Jan Juul Christensen:

- Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at overveje, om det giver mening at medvirke til historier, der kun vil stå i vejen for vores positive fortællinger forud for og under vores kongres, skrev partisekretæren, der fik jobbet i februar.

Flere kilder føler sig trådt over tæerne af partisekretærens mail.

- Vi er nogle, der har været med i politik i mange år, og vi bryder os ikke om at få udstukket diktater fra en ny partisekretær, lyder det fra en socialdemokrat på Christiansborg.

Det er dog ikke den eneste mail om at holde mund om Dansk Folkeparti. Flere kilder beretter om en lignende mail forud for Dansk Folkepartis årsmøde sidste weekend.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets opfordringer om holdningen til Dansk Folkeparti. Tidligere har Socialdemokraternes pressechef oplyst, at man ikke ønsker at kommentere partisekretærens mail.

Mette F dropper fredning af kontanthjælpsmodtagere

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.