Myndigheder kender ikke hele Cheminovas forurening

Cheminovas forurening af Harboøre Tange er ikke fuldstændig undersøgt, oplyser miljøminister til Folketinget

Miljømyndighederne ved ikke, hvor meget Cheminova forurenede Harboøre Tange på den jyske vestkyst med årtiers produktion af pesticider på stedet.

Det viser Miljø- og Fødevareministeriets svar til Folketingets miljøudvalg, oplyser Radio 24syv.

Myndighederne er "ikke bekendt med, at der er foretaget en fuldstændig og systematisk forureningsundersøgelse", hedder det.

Miljøstyrelsen, ministeriet og Region Midtjylland kender ikke "den præcise udbredelse og omfang af jord- og grundvandsforureningerne på Cheminovas fabriksgrunde", skriver miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

- Vi har nogle gamle og grimme forureningssager. Grindstedværket er en af dem. Cheminova er en anden. Det er et kæmpe oprydningsarbejde, som kommer til at tage mange år, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.

- Det tror jeg ikke, at nogen har det fulde overblik over. Det er en oprydningsopgave, som ligger hos regionerne. Jeg har stor tillid til, at regionerne løser opgaven. Det får de godt 420 millioner kroner til hvert år.

Spørgsmål: Men er der opgaver som Grindstedværket og Cheminova, hvor staten skal spille en rolle?

- Det er klart, at på nogle områder har staten også en rolle at spille. Men ansvaret for dette tror jeg fortsat, at vi skal have hos regionerne. De løser opgaven og har kompetencerne, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Myndighederne ved ikke præcis, hvordan halvøen Rønland, der ligger ned til Limfjorden, er forurenet. Rønland fik tilført fast og flydende svovlaffald fra nervegiften parathion. Det skete fra 1963 indtil begyndelsen af 80'erne.

Myndighederne "har ikke en fuldstændig liste" over Cheminovas giftstoffer, som kan ligge under Rønland, skriver ministeren til miljøudvalget.

Professor i havbiologi Hans Ulrik Riisgaard fra Syddansk Universitet mener, at myndighederne ikke har styr på forureningen.

- Der er ingen præcise oplysninger om udbredelse og nedsivningsdybde af kemikalierne under svovlgruberne på Rønland, siger Hans Ulrik Riisgaard til Radio 24syv.

Radio 24syv har før fortalt, at Cheminova ifølge en intern rapport har deponeret 70.000-77.000 ton giftigt svovlaffald i store og utætte betonkar på halvøen Rønland.

Cheminova oplyste kun godt 30.000 tons til miljømyndighederne.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.