Mystik for 700.000.000.000 kroner om livsvigtig garanti for Danske Bank

Et nyt tal fra Nationalbanken skaber usikkerhed om omfanget af historisk statsgaranti

Nationalbanken har i anledningen af sit 200 år udgivet bog, som indeholde et opsigtvækkende tal. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Nationalbanken har i anledningen af sit 200 år udgivet bog, som indeholde et opsigtvækkende tal. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Da finanskrisen ramte Danmark som en hammer i efteråret 2008, var gode råd dyre.

Ja, faktisk så dyre, at der den dag i dag hersker usikkerhed om, hvor stor en risiko staten egentlig løb for at sikre bankerne og særligt Danske Banks overlevelse.

Konkret drejer usikkerheden sig om den statsgaranti, som politikerne besluttede at kaste ind under bankerne med Bankpakke 1.

Nye tal fra Nationalbanken peger på, at statsgarantien var noget mere værdifuld, end det hidtil har været vurderingen.

Usikkerheden er på svimlende 700 milliarder kroner. Eller hvad der rundt regnet svarer til prisen på 140 supersygehuse eller nyprisen på det det samlede danske motorvejsnet.

I Rangvid-rapporten fra Erhvervsministeriet fra 2013 lyder det, at statsgarantien havde en anslået værdi på 3.500 milliarder kroner.

Men i Nationalbankens 200 års jubilæumsbog, som udkom i sommer, er vurderingen opjusteret til 4.200 milliarder kroner. Altså en forskel på 700 milliarder kroner.

Aner ikke, hvad der sket
Formanden for Rangvid-udvalget Jesper Rangvid har svært ved at forstå, hvorfor Nationalbanken er kommet med en ny vurdering.

- De tal, som står i Rangvid-rapporten, er de officielle tal. De tal politikerne blev præsenteret for, da de lavede Bankpakke 1. Det går jeg i hvert fald ud fra, da det jo netop var Erhvervsministeriets tal. Hvad der er sket sidenhen, Jeg ved det ikke. Jeg tør simpelthen ikke sige det, siger Jesper Rangvid.

- Nationalbanekn sad i udvalget, så hvis det ikke også var deres tal, så må man gå ud fra, at de havde råbt op. Og det kan man se i rapporten, at de ikke gjorde. Hvorfor de mener et andet tal i dag, tør jeg ikke kommentere på, pointerer han.

Fra Nationalbanken lyder det, at tallet i jubilæumsbogen stammer helt tilbage fra en tale i 2008.

'De 4.200 mia. kr., der er nævnt i jubilæumsbogen, stammer fra Nils Bernsteins tale til Finansrådets Årsmøde i december 2008. Tallet angiver omfanget af statsgarantien, som blev givet i Lov om Finansiel Stabilitet, "bankpakke 1", i efteråret 2008', skriver Nationalbanken i et mailsvar.

Nationalbanken forklarer ikke, hvorfor banken skaber usikkerhed om statsgarantien ved at udsende et anderledes tal end Rangvid-rapportens.

'Vi er ikke bekendt med den specifikke beregning af tallet i Rangvid-rapporten, som refererer tilbage til besvarelse af et spørgsmål til loven i folketinget,' lyder det i mailen.

Udklip fra Nationalbankens 200 års jubilæumsbog, hvor banken giver deres vurdering af statsgarantiens samlede størrelse.
Udklip fra Nationalbankens 200 års jubilæumsbog, hvor banken giver deres vurdering af statsgarantiens samlede størrelse.

Dansk Bank burde udvise særligt ansvar
Statsgarantien var absolut nødvendig for at skabe sikkerhed omkring særligt Danske Bank, forklarer flere økonomer.

- Statsgarantien var ekstremt vigtig. Ingen tvivl. Derfor skriver vi også i Rangvid-rapporten, at Bankpakke 1 skal ses i lyset af Danske Banks situation, siger Jesper Rangvid.

Han suppleres af Jesper Jespersen, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet:

- Man reagerede på, at den irske regering havde udstedt en garanti for alle irske banker. Så for at undgå et 'run' på Danske Banks irske aktiviteter udstedte man bankgarantien. Altså, for at undgå at folk skulle flygte fra banken og dermed gøre Danske Banks filialer ilikvide. Dette kunne nemlig have spredt sig.

- Danske Bank havde også det problem, at de havde et indlånsunderskud på 300 mia. kr., derfor forhindrede statsgarantien et 'run' mod Danske Bank. Garantien gjorde, at man trygt kunne lade sine penge stå i Danske Bank, hvis man ellers stolede på den danske stat. Det var tricket. Og det lykkedes, forklarer Jesper Jespersen.

Tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er professor på Københavns Universitets økonomiske institut. Han mener på den baggrund, at statsgarantien netop burde få Danske Bak til at udvise et særligt samfundsansvar.

- En af de banker, som havde meget brug for den her redningsaktion, var Danske Bank. Derfor er det kritisk, at det er dén bank, der senere laver penge på hvidvask. Og at man ikke har følt en særlig ansvarlighed for at opføre sig ordentligt, når man på den måde havde brug for samfundets hjælp, siger han.

Handlede i mørke
En anden pointe, man kan drage af usikkerheden om det kæmpe beløb, er netop tyngden af usikkerhed, når de helt store finanser ruller.

Således vidste ikke engang politikerne med daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, som på få dage skulle tage store risikable beslutninger, hvad der præcis var i spil af enorme beløb.

- Reelt aner man ikke med nogen særligt stor præcision, hvad der foregår i den finansielle sektor. Det er pointen, konstaterer Jesper Jespersen.

- Når først situationen spidser til i den her skala, så kan man simpelthen ikke indhente oplysninger fra hver enkelt bank. For så var Danske Bank muligvis gået i betalingsstandsning.

- Det her siger noget om, hvor usikre store tal er, og om hvor usikker vores information er, siger Jesper Jespersen.

Store konsekvenser
- Der var meget panik på. Og man har ikke vidst, hvor meget man egentlig garanterede for, påpeger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, og tilføjer:

- Man var bare nødt til at gøre det. Hvad var så problemet? Det var, at man ikke havde rigtig privat bankdrift i Danmark, fordi bankerne ikke var klædt på til at tage de tab, der kunne komme. Det har man så arbejdet på sidenhen, så samfundet ikke behøver blande sig, hvis en stor bank kommer i knibe.

De tre professorer understreger alle, at staten aldrig risikerede at skulle punge ud med hele statsgarantien, da banker altid indeholder store værdier uanset, hvor pressede de har været inden en konkurs. Men at staten løb en enorm risiko ved at udstede garantien, er de alle enige om.

- Det havde kostet på arbejdsløshed, på skatter, på offentlig service. Det havde kostet mange forskellige steder, hvis statsgarantien var kommet i spil, forklarer Jesper Rangvid.

Fra Nationalbanken kan regnedrengene se over til Christiansborg. Foto: Thomas Borberg
Fra Nationalbanken kan regnedrengene se over til Christiansborg. Foto: Thomas Borberg
 

182 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere