Annonce:
Annonce:

Næstformand skrider fra Nye Borgerlige

Nye Borgerlige skal både vælge ny formand og ny næstformand ved generalforsamling om tre uger

Lars Boje Mathiesen og Peter Seier Christensen efter at Nye Borgerlige har afholdt ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde for at drøfte valget af en ny formand på Christiansborg tirsdag den 17. januar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Boje Mathiesen og Peter Seier Christensen efter at Nye Borgerlige har afholdt ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde for at drøfte valget af en ny formand på Christiansborg tirsdag den 17. januar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Nye Borgerliges politiske næstformand, Peter Seier Christensen, forlader ligesom formand Pernille Vermund sin post ved en ekstraordinært årsmøde den 7. februar.

Det fortæller Peter Seier Christensen.

Det betyder, at partiet står over for at skulle vælge både ny formand og ny næstformand om tre uger.

- Når vi nu skifter til en ny formand, så synes jeg også, at det er passende at give stafetten videre til ny næstformand, så vi starter på en frisk, siger Peter Seier Christensen.

- Det har været mit eget ønske, og det er så det, vi har aftalt at gøre. Det er ikke meningen, at jeg skal være politisk næstformand til evig tid.

Selv om Peter Seier Christensen ikke vil genopstille som næstformand ved årsmødet, fortsætter han i Nye Borgerliges folketingsgruppe og i hovedbestyrelsen.

Annonce:

I Nye Borgerlige er næstformandsposten delt, og partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer, fortsætter på sin post.

Pernille Vermund meddelte i sidste uge, at hun har besluttet at stoppe som formand.

Indtil videre er det kun folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen, som har meldt sig som kandidat til at overtage formandsposten.

Også den nyvalgte Mikkel Bjørn bliver nævnt i bagland og hos kommentatorer, og han ville tirsdag ikke afvise at stille op til formandsposten.

- Jeg har ikke gjort min stilling op endnu. Jeg synes, at vi skylder baglandet og partiet at give det her den nødvendige tid til at overveje tingene grundigt, siger han efter hovedbestyrelsesmødet tirsdag eftermiddag.

Onsdag eftermiddag har Kim Edberg Andersen, som også er medlem af den fem mand store folketingsgruppe, meldt sig som kandidat til næstformandsposten.

- Peter Seier har ønsket at træde tilbage som politisk næstformand, og det har Peter gjort, fordi han siger, at han har brugt mange år på det, og tiden den var kommet, siger han i en video på Facebook.

Annonce:

- Samtidig med at Peter gør det, så har vi samtidig en drøftelse i vores folketingsgruppe, og der var et flertal, der ønskede, at jeg stillede mig til rådighed.

Det var Peter Seier Christensen og Pernille Vermund, som sammen i efteråret 2015 stiftede Nye Borgerlige.

Peter Seier Christensen håber, at det bliver Lars Boje Mathiesen, som overtager formandsposten. Med ham i front er han ikke nervøs for, at partiet med udskiftningen i partitoppen kommer til at lægge en anden linje.

- Det er noget af det, som vi har snakket om, og det er også noget, som jeg har snakket med specielt Boje om, og han ønsker at føre partiet videre ud fra det spor, vi har lagt, siger Peter Seier Christensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: