Naser Khader: - Jeg er tilbage

Naser Khader skriver på sin Facebook-profil, at han er tilbage fra sin sygemelding

Naser Khader er tilbage fra sin sygemelding. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Naser Khader er tilbage fra sin sygemelding. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Folketingspolitiker Naser Khader skriver på sin Facebook-profil, at han er tilbage fra sin sygemelding.

'I am back - rask og i god form.'

'Jeg er ikke perfekt, men jeg elsker Danmark og er klar til kamp!' skriver politikeren i opslaget.

I en sms til Ritzau oplyser Khader, at sygemeldingen sluttede 1. august.

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen om Khader: - Han er en belastning for Konservative Folkeparti

Anklaget for krænkelser
Naser Khader har siden midten af april været sygemeldt fra Folketinget. Han tog sygeorlov, da det kom frem, at han har truet debattører, der rejste kritik af ham og hans ageren, med at gå til deres chefer.

Khader har siden undskyldt for sin opførsel i den forbindelse.

Siden har en række kvinder anklaget Naser Khader for seksuelle krænkelser. Khader selv afviser alle anklager.

Partiformand i Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, har siden udtalt, at man ser med stor alvor på sagen, og at den vil få 'de nødvendige konsekvenser'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Naser Khader: - Jeg er tilbage