Annonce:
Annonce:

Nationalpartiet kaster håndklædet i ringen

Yahya Hassan og co. fortæller til TV 2, at de har opgivet at nå at samle nok vælgererklæringer ind inden valget

Vejen til Folketinget har vist sig sværere for Nationalpartiet end først håbet - ikke mindst har spidskandidaten Yahya Hassan haft svært ved håndtere pressens kritiske spørgsmål - bl.a. her, hvor Ekstra Bladets Paula Larrain får ren besked.
Annonce:
Følg Politik

Det bliver et valg uden Nationalpartiet som samlet flok.

Det afslørede partiformand Kashif Ahmad og spidskandidat Yahya Hassan i Go'morgen Danmark på TV 2.

Partiet har nemlig indset, at de ikke kan nå at samle de 20.260 vælgererklæringer ind før deadline den 3. juni. Pt. mangler partiet 6000 før de når målet.

 - Vi må nok erkende, at vi skal have for mange godkendte erklæringer før deadline. Så derfor må vi skride til plan B, siger Kashif Ahmad til TV 2.

Med plan B henviser partiformanden til, at de stiller op med syv løsgængere. Det, det kræver, er, at de hver især skal samle 150 vælgererklæringer ind fra den storkreds, de hver især stiller op i. Disse erklæringer skal være samlet ind senest 11 dage før valget.

Annonce:

Torsdag gik partiformanden ud med en heftig kritik af processen med at indsamle de nødvendige erklæringer, hvilket han uddybede fredag morgen.

- Vi har henvendt os til alle de relevante myndigheder, kommuner og ministerier, for at få sat skub i processen, men der er ikke sket noget. Jeg synes, det er skandaløst og sløjt, at et langsomt bureaukrati skal forhindre os i at kunne stille op, siger Kashif Ahmad.  

Det kan dog godt gå hen at blive noget problematisk for de syv løsgængere at blive valgt ind. Det kræver nemlig 20.000 personlige stemmer. Det er kun lykkedes to gange. Jacob Haugaard ved valget i 1994 og Hans Schmidt i 1953. 

Nationalpartiet blev stiftet for et halvt år siden af Kashif Ahmad og hans to brødre. Partiet fik dog for alvor opmærksomhed, da digteren Yahya Hassan hoppede med på vognen den 7. april.

Det var med forhåbninger om en tur i Folketinget for Nationalpartiet, at Yahya Hassan tidligere på foråret meddelte sit kandidatur med en timelang enetale. Nu kaster partiet imidlertid håndklædet i ringen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: