Nationalpartiet satser alt med Yahya Hassan

Nationalpartiet har højest fire måneder til at skaffe 12.000 vælgererklæringer for at kunne stille op til næste folketingsvalg

Yahya Hassan er for nyligt dømt for vold - en afgørelse, der fik digteren op i det røde felt. Nu vil han være politiker. (Video: Torben Rask)

Optimismen fejlede bestemt ikke noget, da de tre brødre af pakistansk oprindelse Kashif, Aamer og Arif Ahmad i oktober sidste år ved et pressemøde i København præsenterede, at de stiftede partiet Nationalpartiet med det formål at få gjort op med intollerance, mistillid og frygt i det danske samfund.

Dengang oplyste partistifterne, at de havde 5.000 vælgererklæringer. Det tal er på et halvt år steget til 15.000 vælgererklæringer, men kun lidt over 8.500 er blevet godkendt.

Foto: Finn Frandsen Dansk politik - 7. apr. 2015 - kl. 06:26 Yahya Hassan vil være politiker

20.260 - det magiske tal
Hvis Nationalpartiet skal kunne stille op til næste folketingsvalg, der skal finde sted senest 14. september i år, skal partiet senest 15 dage før valget have godkendt 20.260 vælgererklæringer.

De 20.260 erklæringer svarer til 1/175 del af de gyldige stemmer, der faldt ved valget i september 2011.

Yahya Hassan har provokeret med en påstand om, at Pia Kjærsgaard (DF) har givet ham oralsex. (Privatfoto) Dansk politik - 7. apr. 2015 - kl. 11:01 Pia K. vil holde Yahya i kort snor

Den 19-årige digter Yahya Hassan bliver ved et presemøde i eftermiddag i København præsenteret som en af partiets folketingskandidater, selv om ingen endnu ved, om partiet når at få de 20.260 godkendte vælgererklæringer.

Støtter Helle
Partiformand Kashif Ahmad, der er medlem af byrådet i Hvidovre, hvor han ved valget i november 2013 blev stemt ind via Hvidovre Listen, har travlt, hvis hans plan skal lykkes.

Derfor satser han alt med opstillingen af Yahya Hassan.

Kashif Ahmad har slået sit parti op på en bedre tone i dansk politik.

Partiet beskriver sig selv som et centrum parti, der vil støtte Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

Mærkesager
Partiets mærkesager er følgende:

24 års reglen skal afskaffes.

Tilknytningskravet skal afskaffes.

Ingen forbud mod religiøse symboler.

Mere kvalitet i folkeskolen - skolereformen skal revurderes.

Flere varme hænder i sundhedsvæsnet.

Mere afbureaukratisering i den offentlige sektor og mere tillid til offentlig ansatte.

Det er de ting, som Yahya Hassan skal tale om og for.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen