Annonce:
Annonce:

Natmad og interviews: Thyra pumper sin kalender

Efter Ekstra Bladet begyndte at undersøge Thyra Franks aktivitetsniveau voksede hendes kalender

Thyra Frank nægtede at svare på spørgsmål efter et samråd i december. Alligevel fremstiller hendes kalender hende som en medielus. Foto: Jonas Olufson
Thyra Frank nægtede at svare på spørgsmål efter et samråd i december. Alligevel fremstiller hendes kalender hende som en medielus. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Politik

Ældreministeriet har givet Thyra Frank officielle kalender et ansigtsløft, der er en falleret Hollywood-skuespiller værdigt.

Efter Ekstra Bladet begyndte at undersøge, hvad ældreministeren egentlig får sin tid til at gå med, er hendes aktivitetsliste nemlig vokset ganske betragteligt.

Beskedne 45 arbejdsopgaver i 2017 blev pludselig til 72. 

Mest i iøjnefaldende er det, at hendes embedsfolk er begyndt at skrive alle Thyra Franks medieoptrædener på listen.

Det gør ingen andre ministerier. De oplyser blot om enkelte udvalgte mediebesøg af særlig karakter.

Hun skulle være så folkelig: Nu får Thyra bundkarakter

Thyra som medieduks
12 gange har Thyra Frank været i medierne siden årsskiftet, fremgår det af hendes kalender.

Eksempelvis gav hun interview til Seniormagasinet på DK4 27. marts. De seneste interviews var med BT og Magasinet Pleje 14. juni.

Annonce:

En gennemgang af de øvrige 21 ministres officielle kalender viser, at de tilsammen kun har opført syv medieoptrædener.

Eksempelvis var erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) 5. april i Quizzen med Signe Molde på DR2. Innovationsminister Sophie Løhde (V) har opført sin optræden i Natholdet på TV2 med Anders Breinholt 7. marts.

Natmad
Allerede inden saltvandsindsprøjtningen var Thyra Franks aktivitetsliste spøjs læsning.

Medtaget som ministerpligter var bl.a. natmaden på Marienborg efter Dronningens nytårskur og optrædener i Folketingssalen, som Thyra Frank ikke havde deltaget i.

Da Ekstra Bladet spurgte Sundheds- og ældreministeriet, hvorvidt Thyra Franks kalender var retvisende, fik vi dette svar:

'Ældreministerens kalender i Åbenhedsordningen har ikke været tilstrækkeligt opdateret. Den er nu opdateret og bliver fremadrettet opdateret løbende.'

Annonce:

Ikke til love og regler
Ekstra Bladet dokumenterer i mandagens avis og i vores +område, hvordan antallet af lovforslag, som Thyra Frank kan fremvise efter syv måneder som minister, beløber sig til nul og niks.

Thyras skånejob: Så lidt får hun fra hånden

Over for Ekstra Bladet forklarer Thyra Frank i en kort skriftlig kommentar, at hun ikke anser lovgivningsarbejdet som centralt i jobbet.

'Jeg bliver aldrig den minister, der indfører en masse nye regler og love. Tværtimod. Jeg ønsker at fjerne de unødige regler og krav, der hver dag gør, at dygtige medarbejdere i ældreplejen må vende ryggen til kerneopgaven, fordi de skal ind og skrive om den. Dette arbejde er i fuld gang.'

Thyra Frank banker de andre ministre i medietid, hvis man skal tro hendes kalender

Juni

8. juni Interview, Magasinet Helse, Sundheds- og Ældreministeriet

14. juni Interview, Kontinensforeningens medlemsblad K-Nyt, Sundheds- og Ældreministeriet

14. juni Interview, Magasinet Pleje, Sundheds- og Ældreministeriet

14. juni Interview, Ingelise Skrydstrup – BT, Søster Sophies Minde, Frederiksberg

Maj

3. maj: Interview, TV2 Nord, Sundheds- og Ældreministeriet

5. maj: Interview til fagbladet Sygeplejersken, Sundheds- og Ældreministeriet

9. maj: Interview: DR 21 søndag, Sundheds- og Ældreministeriet

17. maj: Interview med TV2 nord vedr. klippekortsordning, Sundheds- og Ældreministeriet

April

27. april: Interview, Slotsholmen – P1, Danmarks Radio, DR Byen

Marts

2. marts: Interview med Kristelig Dagblad, Sundheds- og Ældreministeriet

27. marts: Interview til Seniormagasinet på dk4, Sundheds- og ældreministeriet

Januar-februar

10. januar: Interview med Kurt Strand, Danmarks Radio, Sundheds- og Ældreministeriet

*

Listen over de 21 øvrige ministres medieoptrædener. Optalt af Ekstra Bladet i alle ministres kalendrer i den såkaldte åbenhedsordning på Statsministeriets hjemmeside.

Brian Mikkelsen

5. april: Quizzen på DR2 med Signe Molde

Kristian Jensen

23. marts: Debatten, DR2

Sophie Løhde

9. januar: Langt fra Borgen, DR

7. marts: Natholdet på TV2 med Anders Breinholt

8. marts: Formiddagen på P4

Karen Ellemann

6. februar: Ring til regering på P1

Simon Emil Ammitzbøll

26. april: Quizzen med Signe Molde på DR2

Kilde: aabenhedsordningen.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: