Annonce:
Annonce:

NB-næstformand amok: 'Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn'

Syge Borgerlige: Den nye næstformand i Nye Borgerlige, Henriette Ergemann, gemmer på en nær fortid med en række kontroversielle kommentarer. Blandt andet har hun anklaget den tidligere minister Karen Hækkerup for 'mord på uskyldige børn'

Den nye næstformand i Nye Borgerlige, Henriette Ergemann, gemmer på en nær fortid med en række kontroversielle kommentarer. Blandt andet har hun anklaget den tidligere minister Karen Hækkerup for 'mord på uskyldige børn'

Nye Borgerliges formand, Lars Boje Mathiesen, freder Henriette Ergemann og siger, at vi alle har sagt og skrevet ting, som vi fortryder. Hør hele interviewet her
Annonce:
Følg Politik

Internettet glemmer aldrig.

Det må Nye Borgerliges nyvalgte næstformand sande, efter at det har vist sig, at hun under coronapandemien har skrevet en lang række kontroversielle kommentarer på Facebook.

Og flere af hendes hårdeste kommentarer har været personligt rettet mod fremtrædende personer, kan Ekstra Bladet nu fortælle.

Henriette Ergemann har blandt andet anklaget den tidligere generalsekretrær for Unicef og tidligere S-minister Karen Hækkerup for 'mord på uskyldige børn'.

'Sindssyge kælling. Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn,' skrev Henriette Ergemann efterfulgt af en vred smiley.

Denne kommentar skrev Henriette Ergemann 4. maj 2021 som svar til en video med Karen Hækkerup i en offentlig Facebook-gruppe. Foto: Ekstra Bladet
Denne kommentar skrev Henriette Ergemann 4. maj 2021 som svar til en video med Karen Hækkerup i en offentlig Facebook-gruppe. Foto: Ekstra Bladet

Kommentaren faldt som svar til en video fra efteråret 2020, som på ny var blevet delt i den offentlige Facebook-gruppe 'Kend din grundlov' i maj 2021.

Annonce:

I videoen udtalte Karen Hækkerup, at Unicef var begyndt at indkøbe og oplagre sprøjter, fordi alle børn skulle vaccineres mod covid-19, når der en dag kom en vaccine mod virussen.

Karen Hækkerup sad i Folketinget fra 2007 til 2014 og har flere gange været minister. Hun stoppede som justitsminister i 2014. Arkivfoto: Emil Agerskov
Karen Hækkerup sad i Folketinget fra 2007 til 2014 og har flere gange været minister. Hun stoppede som justitsminister i 2014. Arkivfoto: Emil Agerskov
 

'Glæder mig til retsopgøret'
Kort tid efter - i juli 2021 - skrev Ergemann en kommentar til daværende sundhedsministers, Magnus Heunickes, eget opslag på Facebook, hvori ministeren forklarede, at han var på vej til 'vaccineland' for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første.

Ergemann skrev, at hun ikke tror på, at politikerne får den rigtige vaccine. Hun skrev, at hun tror, at de får en sprøjte med saltvand i stedet for på den måde at snyde befolkningen til at tage vaccinen, som hun tror er skadelig.

'Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke at skade dit eget barn?', skrev Henriette Engemann og fortsatte:

Annonce:

'Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret,' skrev Henriette Ergemann.

I en opfølgende kommentar uddybede hun, at hun mente, at politikere ikke fik den rigtige vaccine, men derimod saltvand.

'Pøblen får ikke saltvand. Det er forbeholdt politiker-skuespillerne der har behov for at promovere, at de har taget sprøjten,' skrev Henriette Ergemann efterfulgt af en smiley, der kaster op.

Denne kommentar skrev Henriette Ergemann 19. juli 2021 som svar på et opslag fra daværende sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Ekstra Bladet
Denne kommentar skrev Henriette Ergemann 19. juli 2021 som svar på et opslag fra daværende sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Ekstra Bladet
 

Gang i slettelakken
I sidste uge kunne avisen B.T. fortælle, at Henriette Ergemann blev presset af Nye Borgerlige til at slette en lang række kontroversielle opslag på sociale medier, og at partiet i første omgang ikke ville godkende hendes ansøgning som folketingskandidat på grund af hendes holdninger.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Henriette Engemann, men hun er ikke vendt tilbage.

Ekstra Bladet har også henvendt sig til Karen Hækkerup og Magnus Heunickes nuværende ministerium, Miljøministeriet, men ingen af dem er vendt tilbage med en kommentar.

Fredet af Lars Boje: 'Ikke en retorik jeg ville have brugt'

Ekstra Bladet har konfronteret Nye Borgerliges formand, Lars Boje Mathiesen, med Henriette Ergemanns kommentarer.

- Kan du forsvare dem?

- De her kommentarer er før, hun blev opstillet for Nye Borgerlige, og før hun blev næstformand. Og jeg tror, at vi alle har sagt eller skrevet ting i vores liv, som vi fortryder. Vi har haft en snak om det, og hun ved, at det er et no-go i Nye Borgerlige at blande folks børn ind i politiske sager.

- Men det her med, at man skal stå og konstant forsvare, hvad andre mennesker har sagt førhen, det er jeg ikke tilhænger af.

Ville ikke bruge den retorik
- Kan man godt have en næstformand, som skriver, 'hun skal i fængsel for mord', og som generelt bruger en skrap retorik?

- Det er ikke en retorik, jeg ville have brugt.

- Men er det sådan, du synes, at man skal formulere sig som næstformand i Nye Borgerlige?

- Nej det er det ikke. Men det har hun jo heller ikke gjort som næstformand.

Ingen konsekvenser
- Kommer det her til at have konsekvenser for Henriette Ergemanns position som næstformand i Nye Borgerlige?

- Nej altså, Henriette Ergemann er valgt til posten af Nye Borgerliges medlemmer, og derfor bliver hun selvfølgelig ved med at være det.

- Men hun har sagt, at hun er ked af det, og at hun fortryder. Og det med at erkende, at man har skrevet noget, som man fortryder, det synes jeg faktisk bare er en god menneskelig egenskab.

Ikke kaste hende for løverne
- Hvis hun erkender det, hvorfor har hun så ikke kommenteret det til nogen af medierne?

- Det har hun ikke, fordi det har jeg sagt, at det skal hun ikke gøre. Der må medierne ringe til mig. Jeg kommer ikke til at kaste en, som ikke har været igennem mediemøllen før, for løverne på den måde.

- Hvor går grænsen? Hvor grel skal en kommentar, som bliver gravet frem, være, før det får konsekvenser får Henriette Ergemann?

- Jeg svarer af princip ikke på den her slags spørgsmål, hvor der opstilles hypotetiske scenarier.

Syge Borgerlige: Potentiel katastrofe

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: