Nej til Mette F: Ellemann i mink-kovending

Venstres formand, Jakob Ellemann, vender på en tallerken på under 24 timer og sår nu kraftig tvivl om oppositionspartiets opbakning til regeringens mink-udrydning 

En af de avlere, der allerede har skaffet sig af med sine mink, er Dion Hjørringgaard. Her afliver han de sidste 13.000.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skifter nu kurs i spørgsmålet om aflivning af samtlige mink i landet.

Han har ikke tænkt sig at bakke op om, at regeringen inden for allernærmeste fremtid får en hastelov igennem om aflivning af de raske mink. 

- Hvis man gerne vil have et svar inden kl. 14, så er svaret nej.

- Det her kommer under ingen omstændigheder til at blive arbejdet igennem på en eftermiddag, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV2 News.

Regeringen har bedt partierne svare på, hvorvidt de vil støtte behandlingen af lovgivningen allerede mandag klokken 14. Der er dog først indkaldt til møde mandag klokken 15.30.

- Der er for mange uklarheder fra regeringens side. Dels har man givet en ulovlig instruks, dels har man ikke klarhed over, hvordan man erstatter minkavlernes tab, og dels er der rejst massiv tvivl om regeringens beslutning, fortæller han.

Andre toner i mail
Dette budskab strider direkte mod det, Ellemann skrev i en mail til Venstres gruppemedlemmer søndag aften. Her lyder det blandt andet, at Venstre også ville prioritere sundheden, hvis de stod med regeringsansvaret.

'Jeg er med på, at beslutningen udfordres i aviserne af forskellige eksperter, men jeg ser ikke, at vi har andre muligheder end at stole på sundhedsmyndighedernes vurdering i en situation som denne,' skriver Jakob Ellemann og fortsætter:

'Begynder det største oppositionsparti at så tvivl om vores sundhedsmyndigheder midt i en krise, risikerer vi at ende et helt forkert sted,' lyder det i mailen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Mailen fra Jakob Ellemann mødte modstand i Venstres folketingsgruppe, erfarer Ekstra Bladet.

Nu skal partiets folketingsgruppe samles til et virtuelt gruppemøde kl. 11 om sagen. Ekstra Bladet erfarer samtidig fra flere kilder, at formanden for mink-giganten Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, deltager på Venstres gruppemøde.

Krisemøde i Venstre: Kopenhagen Fur deltager

Udfordrer myndighederne
Mandag morgen - under et døgn efter mailen - ønsker Ellemann altså ikke at bakke op om regeringens hastelovgivning, der skal give mulighed for at aflive de raske mink.

Dermed udfordrer Venstre-formanden en konklusion fra Statens Serum Institut, som rådgiver regeringen om coronavirus.

'En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner,' skriver SSI i et notat 3. november.

Flere danskere vil blive smittet med corona, hvis der er minkfarme i landet, vurderer SSI.

Samtidig er minkfarmene et såkaldt 'virusreservoir', som øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod, skriver myndigheden.

Mogens Jensen om mink-aflivning: Kunne ikke afvente lovgivning

Ny mail mandag
Jakob Ellemann-Jensen har mandag formiddag sendt en ny mail ud til Venstres medlemmer med overskriften: 'Slut med regeringens enevældige tilgang'. Mailen mandag strider med mailen søndag aften til Venstres folketingsgruppe.

'Regeringen skylder danskerne – og i særdeleshed de mange danskere i minkerhvervet – svar på den kritik, som er rejst af denne vidtrækkende beslutning om at lukke et erhverv i Danmark', skriver Jakob Ellemann-Jensen mandag formiddag.

Lovforslag tirsdag
Regeringen vil tirsdag fremsætte et lovforslag, som skal hastebehandles for at få lovgrundlaget på plads hurtigst muligt.

Der er nemlig ikke hjemmel i loven til at kræve raske mink aflivet, hvis minkfarmen ligger mere end 7,8 kilometer fra en smittet farm.

Det kræver særlig stor opbakning i Folketinget at gennemføre en hastebehandling af et lovforslag. Mindst tre ud af fire medlemmer skal bakke op.

Hastebehandling

Hastebehandling

Normalt skal der gå 30 dage, fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver tredjebehandlet og vedtaget. Det står i Folketingets forretningsorden. Hastebehandling af et lovforslag kan dog ske i særlige tilfælde, hvis Folketinget giver dispensation fra de forskellige tidsfrister. Det kan der f.eks. være brug for, hvis der er strejke og regeringen vil stoppe den med et regeringsindgreb – eller ved andre politiske sager, der kræver, at politikerne lovgiver om dem her og nu.

Mindst 3/4 af de stemmende medlemmer skal tilslutte sig dispensation fra tidsfristerne. Der skal altså et ganske stort flertal til at tillade en hastebehandling.

Kilde: Folketinget

Grufuld mink-aflivning

Løkke imod hastværk
Den tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var også ude søndag aften med et budskab om processen. Løkke bakker ikke op om regeringens hastelovgivning, hvilket på det tidspunkt stred direkte mod Ellemanns kurs på mail.

'Lad os så få en normal - effektiv og hurtig selvfølgelig - lovbehandling, der også bør indeholde en eksperthøring, der belyser om der virkelig er proportionalitet i at nedlægge et helt erhverv, der sikrer milliardeksport og beskæftigelse til 5500 mennesker,' skriver Lars Løkke.

Samlet opposition imod
Per Larsen, som er fødevareordfører hos de konservative, synes helt grundlæggende, at det er kritisabelt, at regeringen har taget beslutningen om at slå alle mink ned.

- Det er dybt kritisabelt, at man ikke har lovgrundlaget i orden, inden man beordrer minkavlere til at slå deres dyr ihjel og til at nedlægge deres farm. Det er skandaløst, at man sætter sådan en proces i værk, siger Per Larsen.

- Selvfølgelig er der sommetider ting, som haster. Men her har vi altså at gøre med en mutation, som man ikke har set siden august-september, og førende virologer er enige om, at den er uddød.

Regeringen mangler lovgivning for at aflive landets mink

De Konservative er dog ikke det eneste parti med kritik af regeringens beslutning om at handle hurtigt og slå alle mink ned.

- Regeringen ønsker nu nye vidtgående beføjelser. Kræver hastebehandling tirsdag. Men det er tiden for Folketinget at sige stop!, skriver formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, på Twitter.

- Tingene skal håndteres anderledes - flere skal involveres i beslutningerne og familier, der rammes af indgreb, skal behandles ordentligt.

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil sige nej til, at lovforslaget hastebehandles.

Massetest indledt: 20.000 nordjyder er testet i weekenden

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.