Niende valgdag: Det gik du glip af

Sass Larsen laver en 'Panorama', Socialdemokraterne vil hæve boligskatten, og et udskældt forslag fra DF'er om afgift på engelske reklamer. Få her et overblik over nogle af valghistorierne fra valgkampens dag nummer ni

Henrik Sass Larsen måtte beklage, at han fortalte en historie uden at have dokumentation for den (Foto: Jakob Jørgensen)
Henrik Sass Larsen måtte beklage, at han fortalte en historie uden at have dokumentation for den (Foto: Jakob Jørgensen)

Om præcis to uger er millioner af stemmer ved at blive talt op, mens politikerne med svedige håndflader følger med i, hvordan danskerne har stemt. Vi lever i en spændende, politisk periode, og det er tid til at skabe et overblik over nogle af de historier, der er skrevet om på valgkampens dag nummer ni.

Sass beklager udokumenteret anekdote
Et meget benyttet ord i denne valgkamp må uden tvivl være 'anekdote'. Først var det Lars Løkke, som kom med en udokumenteret en af slagsen, og nu er det altså erhvervs- og vækstministeren fra Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, som har været ude og trække en historie i land.

Henrik Sass Larsen fortalte tirsdag om en håndværker, som, Sass Larsen havde hørt, fik mere end 4000 kroner om dagen. Det var altså for mange penge, mente ministeren.

Sass Larsen spurgte dog ikke manden bag historien om lov til at videreformidle den, og det har ministeren derfor undskyldt.

Ekstra Bladet skrev for resten historien samme dag, som Socialdemokraterne fremlagde deres udspil om social dumping under navnet 'Dansk løn for dansk arbejde'

Du kan læse hele historien her, her og her.

Weekend skal ikke hedde 'ugeafstutning'
Det var også dagen, hvor Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti fra fortalte, at partiet mener, at der skal være afgift på fremmedsprogede reklamer. Eller... det troede han i hvert fald, at de mente.

Efterfølgende fik Alex Ahrendtsen et opkald fra næstformanden i DF, Søren Espersen, som kridtede stregerne op. Dansk Folkeparti synes altså ikke, der skal være afgifter på reklamer med et andet sprog end dansk.

Forvirringen blev dog total, da det viste sig, at partiet og dermed Søren Espersen faktisk fremlagde forslaget for to et halvt år siden.

- Jeg troede, at det var længere tilbage. Men vi mener det ikke mere. Jeg synes, at det er godt, at man skifter mening. Og det har vi gjort her, hvis vi haft den opfattelse, siger Søren Espersen.

Du kan læse historien her, her og her.

S og den svære boligskat
Da de radikale i sidste uge foreslog, at vi skal have højere boligskatter, afviste de to hardhittere i Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon kontant, at det var deres partis linje.

I dag er flere fremtrædende socialdemokrater dog alligevel trådt frem og sagt til Berlingske, at de vil hæve boligskatten. Blandt andre Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen.

Det kan dog koste de boligskat-venlige politikere dyrt, mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell.

 - Der er altid nogen, der dummer sig i forbindelse med en valgkamp og siger det, de mener, uden at koble igennem om det er partimæssigt klogt. Dem der skriver det her, de erklærer sig uegnede som ministre. Selvfølgelig kan man have særpunkter, men det her er så dødsfarligt, siger Hans Engell.

Du kan læse mere om historien her og her.

Politikerne med på beatet
Nu skal vi til en historie i den bløde ende af skalaen.

Landets folketingskandidater bruger mange timer på landevejene i disse dage, og i den forbindelse kan det være rart at lytte til lidt musik. Politikerne har dog lige så forskellig musiksmag, som de har holdninger i politik. Det fandt Ekstra Bladet ud af, da vi spurgte flere af folketingskandidaterne om, hvilken musik de godt kan lide at lytte til.

Pia Kjærsgaard er for eksempel glad for at høre Danser med Drenge.

- Jeg holder rigtig meget af Danser med Drenge, og har valgt at dedikere sangen 'Det kan kun gå fremad' til Lars Løkke, siger Pia Kjærsgaard.

Du kan læse og ikke mindst høre mere her.

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere