Niko Grünfeld trækker sig efter møgsager

Københavns kulturborgmester, Niko Grünfeld, trækker sig

Efter møgsager om CV-sjusk og kontorindretning har Niko Grünfeld valgt at trække sig som kultur- og fritidsborgmester i København. Ekstra Bladets politiske kommentator forklarer her, hvorfor sagerne er så slemme for Grünfeld og Alternativet

Niko Grünfeld fra Alternativet trækker sig som kultur- og fritidsborgmester i København. Det skriver han i et opslag på sin Facebook-profil.

'Jeg gik ind i politik, fordi jeg troede på, at vi kunne lave politik på en ny måde og fremskynde en seriøs bæredygtig omstilling. Det tror jeg stadig på. Men det er sværere, end jeg havde regnet med. Og med større konsekvenser for min familie og mig selv, end jeg kan forsvare’, skriver den nu afgående kultur- og fritidsborgmester.

Niko Grünfeld og en række andre alternativister har ikke lyst til at snakke med Ekstra Bladet om konsekvenserne af kultur- og fritidsborgmesterens møgsager. Foto: Jonas Olufson Dansk politik - 17. okt. 2018 - kl. 18:44 Alternativet i flyverskjul efter møgsager

Niko Grünfelds familie har - ifølge Grünfeld selv - skullet stå model til en del, efter han valgte at gå ind i politik.

'Min kæreste og mor til mine tre børn er i det sidste stykke tid blevet udsat for ting, som jeg ikke kan acceptere. De skal ikke trues, de skal ikke antastes på vores hjemadresse. Desuden skal min person naturligvis ikke overskygge Alternativets grønne projekt.'

Niko Grünfeld. Foto: Jonas Olufson Dansk politik - 17. okt. 2018 - kl. 07:55 Niko Grünfeld om cv-sjusk: - Det bliver fortsat diskuteret, om sagen får konsekvenser

Niko Grünfeld er kommet i alvorlig modvind, efter en række uheldige sager kom frem i medierne.

Blandt andet har han købt nye møbler og arkitekthjælp for 130.000 kroner til sit kontor på Københavns Rådhus og givet urigtige oplysninger, da han i forbindelse med kommunalvalget sidste år i sit cv oplyste, at han har en master i positiv psykologi. Det har han ikke.

Niko Grünfeld trækker sig, selv om han tidligere onsdag meldte ud, at han ønskede at fortsætte som borgmester.

Grünfeld, der er medstifter af Alternativet, var i 2017 partiets spidskandidat til kommunalvalget i København, hvor Alternativet sikrede sig 10,5 procent af stemmerne.

Alternativets gruppe i borgerrepræsentationen vil ifølge Ritzaus oplysninger muligvis allerede torsdag udpege en afløser til borgmesterposten.

419 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere