Nødlidende må vente: Respektløst og pinligt

Varmechecken til nødlidende kan først komme til maj - måske senere - oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, selvom Dan Jørgensen lovede akut hjælp til frysende danskere

Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ville 11. februar hjælpe frysende danskere 'akut', men varmecheck kommer tidligst til maj. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ville 11. februar hjælpe frysende danskere 'akut', men varmecheck kommer tidligst til maj. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Virkelighedsfjernt, respektløst og pinligt.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) får en hård medfart af blå blok for nøleriet med varmechecken til nødlidende danskere og undskyldningen med ferie til politikerne.

- Jeg synes, det er totalt virkelighedsfjernt, at regeringen først har tid til at hjælpe borgerne efter deres egen ferie og Folketingets rejseuge, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Venstre ville afsætte mindst 2,7 mia. kr. til danskere ramt af energipriserne, mens regeringen og støttepartierne har afsat en milliard kroner. Derfor anbefaler politisk ordfører Sophie Løhde til at genåbne aftalen.

'Langt ude svar'
Samme kritik kommer fra Det Konservative Folkeparti, der er meget forundret over, at pengene ikke er kommet ud til danskere, der har akut brug for dem.

- Det er respektløst, at pengene ikke er nået ud til folk. Det er et langt ude svar fra ministeren, at der har været ferie, fortæller den konservative.

De kolde måneder bliver uden varmecheck til nødlidende danskere, der er ramt af høje energipriser, oplyser klima- og energiministeriet til Ekstra Bladet.

Lovforslaget bliver fremsat i Folketinget 6. april, men loven forventes først vedtaget i maj

'Alt efter hvordan Folketinget tilrettelægger processen ventes loven vedtaget i maj,' oplyser ministeriet i et skriftligt svar.

Varmechecken var ellers 'akut' og skulle 'udbetales hurtigst muligt' står der i aftalen mellem regeringen, støttepartierne, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.

Måske længere
I første omgang oplyste ministeriet, at forsinkelsen skyldes logistik og politikernes ferie i uge syv. Men nu kommer frysende danskere til at mærke maj-solen, før varmechecken kan lune i økonomien.

Faktisk kan vi komme helt ind i sommeren, før varmechecken udbetales.

'Først når loven er vedtaget har ministeriet hjemmel til at behandle det data, der skal bruges til udbetaling,' oplyser ministeriet.

De konservative mener, at ferie er en 'mega dårlig undskyldning', og at man sagtens kunne samle Folketinget alligevel.

- Der er varmeregninger, som ikke kan betales, samt stigende benzin- og forbrugerpriser, der presser folks økonomi, siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

- Jeg forstår virkelig godt, hvis danskerne føler sig svigtet og holdt for nar af klimaministeren og de røde partier, lyder det videre.

Dan Jørgensen har ellers tidligere understreget flere gange, at varmechecken er super akut

Håbe på varmt vejr
Også Dansk Folkeparti ryster på hovedet, da hastelovgivning eller ikke har været et problem for regeringen tidligere.

- Det er pinligt for regeringen, siger finansordfører René Christensen.

- Hastelovgivning omkring varmehjælp til dem, der har mindst, ja det går ikke så hurtigt. Nu er der gået over en måned, og intet er sket. Måske borgerne skal håbe på varmt vejr, det er måske mere sikkert, siger han.

'Må sidde og fryse'
Klimaminister Dan Jørgensen (S) er ellers klar over, at der er danskere, som 'er truet på at skulle gå fra hus og hjem – eller måske må sidde og fryse'.

- Det er vi nødt til at gøre noget ved, sagde Dan Jørgensen, da varmechecken blev præsenteret 11. februar.

Varmechecken på sammenlagt en milliard kroner forventes udbetalt til omkring 320.000 husstande med en indkomst under 550.000 kr. om året efter AM-bidrag.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Dan Jørgensen.

Snydt igen: Lorteaftale

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fem partier hen over midten af dansk politik vil afskaffe det danske forsvarsforbehold. Hør Joachim B. Olsens analyse af situationen i Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+