Nøl giver pote: Scorer ny gevinst på boligfusk

Salget af eks-boligordførers ulovligt fremlejede lejlighed har trukket så meget i langdrag, at hun nu scorer en ekstra gevinst

Tanja Larsson (th.) har scoret en klækkelig gevinst ved, at salget af hendes lejlighed er trukket i langdrag. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tanja Larsson (th.) har scoret en klækkelig gevinst ved, at salget af hendes lejlighed er trukket i langdrag. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Efter at Ekstra Bladet i sommer afslørede den nu tidligere S-boligordfører Tanja Larsson i fusk, har hun de seneste måneder nølet med at få solgt sin omstridte andelslejlighed i det københavnske nordvestkvarter.

Larssons langsommelighed viser sig nu at være en ganske god forretning.

Den pågældende andelsboligforening afholdt nemlig generalforsamling tirsdag aften - og ved den lejlighed fik foreningens andelskrone endnu et nøk opad med 750 kroner pr. kvadratmeter.

Tanja Larsson meddelte i sommer, at hun ønskede at sælge lejligheden straks. Men en vurderingsmand har ifølge Ekstra Bladets oplysninger trods flere forsøg ikke kunnet få adgang til lejligheden før i de kommende dage - altså efter generalforsamlingen og opskrivningen af andelskronen.

Konkret betyder det, at værdien af Tanja Larssons lejlighed er steget med yderligere godt 40.000 kr. som følge af den nu forhenværende boligordførers nøl.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

I foråret afslørede Ekstra Bladet Tanja Larssons boligfusk - forstå sagens baggrund her.
 

Scorer over 40 pct.
Det har i det hele taget været særdeles lukrativt for Tanja Larsson, at hun har beholdt sin københavnerlejlighed i årevis, selvom det har været lodret i strid med andelsforeningens regler. Hun har således fremlejet boligen, siden hun fraflyttede den i 2016, hvilket er et direkte brud på foreningens vedtægter.

I denne periode er lejlighedens samlede værdi steget med næsten 200.000 kroner. I alt er hendes 54 kvm store andelslejlighed nu 648.000 kr. værd og er altså steget mere end 40 pct. i værdi i de år, Larsson i strid med reglerne har fremlejet den.

Trækker sig
Da Ekstra Bladet i juli afslørede Larssons boligfusk, bedyrede hun ellers, at hun 'snarest muligt' ville skille sig af med lejligheden. Men salget har altså ladet vente på sig.

Torsdag meddelte Tanja Larsson så, at hun trækker sig som Socialdemokratiets boligordfører:

- Jeg må konstatere, at jeg ikke har fået ryddet op i min boligsituation, på trods af at jeg i sommer satte min andelsbolig til salg via andelsboligforeningen med henblik på at sælge snarest muligt. Det er uacceptabelt, og derfor har jeg meddelt min gruppeformand, at jeg trækker mig som boligordfører. Jeg bruger nu alle mine kræfter på hurtigst muligt at få solgt andelsboligen og komme videre, lyder det i en kommentar til Ekstra Bladet.

Ny afsløring
Tanja Larssons beslutning om at trække sig kommer efter endnu en afsløring af hendes boligforhold.

Ekstra Bladet har således afdækket, at hun i knap to år har misbrugt en af Folketingets gratis lejligheder i hjertet af København, så hun samtidig kunne fremleje sin egen andelslejlighed.

Dobbeltmoral i højeste potens

 

Socialdemokratiet fremlagde så sent som tirsdag sit boligudspil 'Tættere på II - byer med plads til alle', der blandt andet skal føre til, at også 'almindelige lønmodtagere kan bo i København'.

Tanja Larsson har som partiets boligordfører da også gentagne gange udnævnt sig selv som forkæmper for, at storbyens boligmarked ikke skal være forbeholdt eliten.

Dét har dog ikke afholdt socialdemokraten fra selv at tiltuske sig en gratis politikerhybel for efterfølgende i strid med reglerne at tjene penge på at fremleje sin egen andelslejlighed og dermed altså netop afholde en almindelig lønmodtager fra at kunne købe sig ind på det trængte, københavnske boligmarked.

Efter boligminister Kaare Dybvad præsenterede det nye udspil, har der været larmende tavshed fra partiets boligordfører.

Boligministeren var i sommer ude efter sin boligordfører for at have forbrudt sig imod sin andelsboligforenings regler.

'Ift. (i forhold til, red.) min ordfører er det selvfølgelig ikke i orden, man skal overholde andelsforeningens regler', skrev Kaare Dybvad på Twitter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp. Det nyeste afsnit handler om minkkommissionen. Vi forsøger at forklare, hvad sagen går ud på, og hvilke konsekvenser den kan få for regeringen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time