Notat: Holst fik selv slået stilling op til udskældt medarbejder

Det var Carl Holst selv, der sammen med regionsdirektør, besluttede at opslå stilling, som gik til medarbejder anklaget for skattebetalt personlig valgkamp for Holst

Carl Holst. (Foto: Kaare Smith)
Carl Holst. (Foto: Kaare Smith)

Hvorfor overlade til andre, hvad man kan klare selv?

Carl Holst var som regionsrådsformand i Region Syddanmark selv aktiv i beslutningen om at opslå en projektstilling i, der endte med at gå til Christian Ingemann.

Ingemann er efterfølgende blevet ansat som spindoktor for Holst efter Holsts udnævnelse til forsvarsminister. Men i dagens Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten og Vejle Amts Folkeblad bliver han anklaget for at have ført personlig valgkamp for Carl Holst, mens han var mening projektmedarbejder i regionen.

Carl Holst lander nu i en ny møgsag. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 12. sep. 2015 - kl. 10:16 Ny møgsag: Holst beskyldes for skattebetalt V-valgkamp

Og et svar fra Region Syddanmark til regionsrådets socialdemokratiske medlemmer, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, viser, at beslutningen om at slå stillingen op, blev truffet af bl.a. Holst udenom regionsrådet.

'Den daværende regionsrådsdirektør og daværende regionsrådsformand besluttede sidst på foråret 2014, at der var brug for personaleressourcer i forhold til projektet Smart Velfærd & Vækst. Det var derfor dem, der besluttede at opslå stillingen, og regionsrådet var ikke indblandet i den beslutning', skriver regionen.

Christian Ingemanns projekt i 'Smart Vækst og Velfærd' betragtes desuden afsluttet dagen inden folketingsvalget d. 18. juni. Ingemann stopper endeligt 10 dage efter, dagen inden Carl Holst udpeges som forsvarsminister af hans personlige ven, statsminister Lars Løkke Rasmussen.

21. august ansættes han så påny under Carl Holst - denne gang som spindoktor.

Afviser indblanden

Carl Holst afviser over for Ekstra Bladet, at Christian Ingemann har været personlig assistent under valgkampen. Holst afviser endvidere, at han har haft noget med ansættelsen af Christian Ingemann at gøre, da Ingemann søgte projektstillingen.

- Jeg kan bare sige, at Christian Ingemann ikke har været ansat som min personlige assistent. Og jeg har ikke haft noget med ansættelsesdelen af ham at gøre. Jeg sad jo ikke i ansættelsesudvalget, siger Carl Holst til Ekstra Bladet.

Christian Ingemann har ingen kommentarer til sin ansættelse i Region Syddanmark, oplyser han til Ekstra Bladet.

65 kommentarer
Vis kommentarer