Nu efterforsker politiet Holst: - Jeg er glad

Den tidligere regionsrådsformand vil stille alt til rådighed for ordensmagten

Få en gennemgang af Carl Holsts mange møgsager her. (Indslag: Kristian Hansen)

Tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) er klar til at hjælpe Sydøstjyllands Politi, der nu aktivt efterforsker anklagerne om muligt embedsmisbrug i Venstre-mandens tid som regionsrådsformand i Syddanmark.

Det oplyser Carl Holst til Ekstra Bladet.

I dag er det kommet frem, at politiet  har bedt Region Syddanmark om materiale for at kunne afdække hvorvidt, Carl Holst (V) i strid med loven har brugt af sin tidligere assistent Christian Ingemann Nielsen i forbindelse med forårets valgkamp.

'Jeg er glad for, at politiet undersøger de anmeldelser, de har fået', skriver Carl Holst i en sms til Ekstra Bladet.

Foto: Anthon Unger Dansk politik - 19. okt. 2015 - kl. 15:05 Politiet går ind i Holst-sag: Har modtaget belastende mails

Politiet har modtaget tre anmeldelser i sagen, der førte til, at Holst i september gik af som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde, da det ifølge ham selv kom til at 'skygge' for mulighederne om at gøre en forskel som minister.

'Omkring statsforvaltningens undersøgelse har jeg hele tiden givet udtryk for, at jeg samarbejder, stiller alt til rådighed og svarer på alle spørgsmål. Det gælder naturligvis også i forhold til politiets undersøgelse,' skriver Carl Holst i sms'en til Ekstra Bladet.

Dermed er Carl Holst også parat til at udlevere indholdet af den særlige kampagnemail, som blev brugt til at udsende debatindlæg og pressemeddelelser forfattet af Ingemann under valgkampen. 

Belastende mails
Christian Ingemann Nielsen var ansat som kommunikationsmedarbejder i Region Syddanmark, mens Holst sad som regionsrådsformand. Siden blev han særlig rådgiver for Holst, da han fik en ministerpost.

Holst og Løkke i kærlig omfavnelse. Holst brev direkte Venstre-formanden, at Christian Ingemann havde været hans personlige assistent. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 21:09 Holst i ny løgn: Afsløret af internt brev til Løkke

Og nu bliver det altså undersøgt om Christian Ingemann Nielsen også arbejdede som personlig assistent og hjalp Holst i valgkampen, da han var ansat i regionen.

Region Syddanmark og Sydøstjyllands Politi har før efterårsferien haft møde, og det har resulteret i, at politiet har fået udleveret det samme materiale, som Statsforvaltningen også fik udleveret før efterårsferien.

Altså alle tilgængelige oplysninger og dokumenter, der kan belyse sagen.

Carl Holst (foto: Finn Frendsen) Dansk politik - 29. sep. 2015 - kl. 10:26 Afsløring: 165 mails belaster Carl Holst

Ansættelse aftalt på forhånd
Siden har Region Syddanmark også oplyst til Statsforvaltningen, at Christian Ingemann Nielsens ansættelse i regionen var aftalt på forhånd, og at den blev forsøgt kørt uden om den officielle ansættelsesprocedure.

Det var for vigtig en oplysning til, at regionen mente, at den kunne tilbageholde den.

Hverken Region Syddanmark eller politiet ønsker på nuværende tidspunkt at kommentere sagen.

- Jeg kan bekræfte, at mødet er afholdt som led i efterforskningen. Men på nuværende tidspunkt, kan vi ikke oplyse mere af hensyn til efterforskningen og straffeloven, siger kommunikationschef Ulla Kaspersen til Ritzau.

53 kommentarer
Vis kommentarer