Nu kan du brevstemme om EU-retsforbeholdet

Har du ikke mulighed for personligt at møde op i stemmeboksen den 3. december, kan du fra torsdag brevstemme

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Er du ude at rejse den 3. december eller bare forhindret i personligt at møde op for at sætte dit kryds om EU-retsforbeholdet, så er det nu muligt at brevstemme.

Du kan brevstemme på borgerservice i alle landets kommuner, og det behøver ikke at være i din egen kommune.

Fra torsdag den 12. november, bliver det også muligt at stemme andre steder, såsom på plejehjem eller sygehuse.

Og hver en stemme tæller, siger medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jens-Kristian Lütken, som derfor håber, at alle benytter sig af sin stemmeret.

Hvad enten det er per brev eller på selve dagen.

- Det er især en udfordring at få de unge til at stemme. Derfor har Venstre på Københavns Rådhus foreslået, at der skal sendes en SMS til unge med en venlig påmindelse om at stemme.

- Det er et initiativ, vi håber at resten af partierne i København er med på, hver enten man er for eller imod, siger Jens-Kristian Lütken.

Det er Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der har indgået en aftale om, at Danmark skal stemme om retsforbeholdet.

I dag har Danmark ikke afgivet suverænitet til EU på området for politi og retspolitik, men har alene deltaget på mellemstatsligt niveau.

EU's samarbejde om politi og retspolitik er ikke længere mellemstatsligt. Landene vedtager alle nye regler på overstatsligt niveau efter samme fremgangsmåde, som når EU lovgiver om for eksempel dyretransport og bankregler.

Det betyder, at Danmark står til at falde ud af dele af det retspolitiske samarbejde, når gamle mellemstatslige regler erstattes af nye overstatslige regler.

Derfor skal danskerne nu være med til at beslutte, om det er et samarbejde, som Danmark skal indgå i eller ej.

Den sidste dag, du kan brevstemme, er tirsdag den 1. december 2015. Og det er uanset om du brevstemmer hos kommunen eller andet sted som eksempelvis sygehuse og plejehjem.

Hvad går EU-retsforbeholdet ud på?

Det er Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der har indgået en aftale om, at danskerne skal beslutte om Danmark frem over skal blive ved med at stå uden for samarbejdet om EU's retspolitik.

I dag står Danmark uden for samarbejdet om forsvar, euro og altså dele af EU's retspolitik.

Det betyder, at Danske soldater ikke tager med, når EU sender soldater ud på militære opgaver, at vi ikke betaler med euro i Danmark, og at Danmark ikke skal følge EU’s regler for for eksempel asylpolitik og nye regler for politisamarbejde.

- Det betyder, at Danmark indtil nu har deltaget på mellemstatsligt niveau og derfor ikke har afgivet suverænitet til EU på området for politi og retspolitik.

- Landene vedtager alle nye regler på overstatsligt niveau efter samme fremgangsmåde, som når EU lovgiver om for eksempel dyretransport og bankregler.

- Det betyder, at Danmark står til at falde ud af dele af det retspolitiske samarbejde, når gamle mellemstatslige regler erstattes af nye overstatslige regler.

- Danskerne skal 3. december beslutte om Danmark ønsker at være omfattet af nye fælles regler.

- I alt er 50 af EU's retsakter omfattet af forbeholdet.

- De fem partier ønsker at tilvælge 22 ud af de 50 på det politiske, strafferetslige og det civilretslige område. De andre 28 skal forkastes, mener partierne. Blandt andet retsakter vedrørende EU's asyl- og indvandringspolitik.

Ifølge partierne vil tilvalgsordningen sikre, at Danmark også fremover kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol.

- Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er ikke med i aftalen, og de er kritiske over for at fjerne EU-forbeholdet.

(Kilder: EU-oplysningen og Jyllands-Posten)

24 kommentarer
Vis kommentarer