Nu kører det for Alternativet: Nej, til grøn metrolinje

Alternativet i København har stemt nej til en udvidelse af metroen, der vil give folk i Sydhavnen en metrostation

Uffe Elbæks tropper i København har stemt imod udvidelsen af metroen til Sydhavnen. Det vækker undren hos de både Venstre og SF. Foto: Carsten Bundgaard
Uffe Elbæks tropper i København har stemt imod udvidelsen af metroen til Sydhavnen. Det vækker undren hos de både Venstre og SF. Foto: Carsten Bundgaard

Uffe Elbæk og alternativisterne i Alternativet er kendt for deres skæve ideer og kampen for et nyt og grønnere Danmark gennem grønnere omstilling.

Det har de i hvert fald været hidtil.

Nu kæmper Elbæks tropper med den nye kultur- og fritidsborgmester i København, Niko Grünfeld, i spidsen nemlig imod udvidelsen af metrolinjen i Hovedstaden, der ellers bliver anset for at være en af verdens mest miljøvenlige transportformer.

Det skriver Berlingske.

Se også: Uffe Elbæk: Ingen sexkultur hos Alternativet

Til en afstemning i Københavns Borgerrepræsentation stemte Alternativets fem medlemmer, som de eneste imod udvidelsen af metrolinjen, der udvider mod Sydhavnen.

Fra talerstolen til afstemningen annoncerede Niko Grünfeld, at Alternativet anser udvidelsen mod Sydhavnen for dyr for København, og at det vil skabe en 'elitær byudvikling'.

Forslaget om udvidelsen af metrolinjen forsætter som planlagt, da Alternativets fem stemmer ikke har betydning for udfaldet og en ellers enig borgerrepræsentation stemte forslaget igennem. (Artiklen forsætter under billedet)

Til kommunalvaglet slog Niko Grünfeld på, at København skulle være grønnere. Foto: Peter Hove Olesen
Til kommunalvaglet slog Niko Grünfeld på, at København skulle være grønnere. Foto: Peter Hove Olesen
 

Dybt rystet
På begge sider af de politiske blokke i København er man dybt forundret over Alternativets nej til udvidelsen af metroen.

- Jeg var dybt rystet over, at de stemte nej. Det er helt horribelt, at Alternativet siger nej til det her. Det forstår jeg slet ikke, og slet ikke i forhold til en grøn linje, der ville skabe mere offentlig transport og mindre biltrafik i København, siger SF's medlem af borgerrepræsentationen Klaus Mygind.

Han bliver bakket op af Venstres Caroline Stage, der slet ikke kan finde hoved og hale i Alternativets politik.

- De startede med at skuffe ved at vælge en kultur- og fritidsborgmesterpost i stedet for enten en social- eller en beskæftigelses- og integrationsborgmesterpost, der ellers har ligget dem meget på hjertet.

- Nu skuffer de anden gang ved at sige nej tak til at bygge mere metro og dermed åbne op for nye byområder og løfte et område, som har sociale problemer. Det vil også give københavnerne nogle muligheder for at køre med nogle langt mere bæredygtige transportmidler, siger Caroline Stage.

Se også: Krævede 'langt færre biler': Takker ja til borgmesterbil

Hejser flaget
Ekstra Bladet ville gerne have spurgt Niko Grünfeld, hvorfor han stemte nej til forslaget, men han har ikke ønsket at stille op til et interview.

I stedet henviser han til et interview med Berlingske.

- Generelt er vi positive overfor grøn transport, men vi har vurderet, at vi ikke ønsker at udbygge gældspresset i København med yderligere ni milliarder.

- Vi hejser et flag, fordi den samlede gældspakke er uigennemskuelig og noget så høj. Isoleret set er vi ikke imod metrobyggeriet, men det vil skabe en gæld, der vil binde os til en elitær byudvikling, siger Niko Grünfeld til Berlingske.

Det giver man ikke meget for hos hverken Venstre eller SF, der peger på, at det er en helt normal måde at finansiere byggeprojektet på.

- Københavns økonomi er så stor, og den kan godt dække, lyder det fra SF's Klaus Mygind.

Se også: Alternativ kaffeklub: Intern splid om partiets fundament

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere