Nu reagerer Paludan på Mimis søgsmål

Hvis det lykkes Mimi Jakobsen at få Rasmus Paludan dømt for injurier, har han tænkt sig at føre et søgsmål mod hende

Mange var ved at få aftenkaffen galt i halsen, da Rasmus Paludan (P) kaldte Mimi Jakobsen for 'nazisvin' for rullende kameraer i starten af valgkampen.

Lige efter episoden bedyrede Mimi Jakobsen til Ekstra Bladet, at hun ville sagsøge Rasmus Paludan for injurier.

Dagene gik, og flere og flere fik den overbevisning, at garantien for søgsmålet var et udtryk for det iltre øjeblik, nazi-prædiktatet affødte. Lige indtil i torsdags.

Her kom det nemlig frem, at Mimi Jakobsen vil gøre alvor af ordene. Siden har sagens modpart afholdt sig fra at kommentere på søgsmålet fra Mimi Jakobsen. Indtil nu.

Søgsmål mod Mimi
For til Ekstra Bladet oplyser Rasmus Paludan, at han 'selvfølgelig påstår frifindelse'.

- Og så overvejer vi, om vi skal lave en alternativ påstand om, at hun (Mimi Jakobsen, red.) i givet fald også skal straffes. Hvis jeg overhovedet skal udsættes for noget, hvilket jeg ikke tror kommer til at ske, skal der selvfølgelig også være en påstand den anden vej. Så må hun straffes for det, hun har gjort, siger Rasmus Paludan.

Her refererer Rasmus Paludan til et opslag fra Mimi Jakobsen på Facebook 4. maj, hvori hun skriver, at en 'åbenlys nazist kan opstille og blive valgt til det danske Folketing' samt hendes udtalelse den aften 8. maj i 'Aftenshowet':

'Den (Rasmus Paludans retorik, red.) minder mig virkelig meget om noget, der skete i 30'erne. Det, du siger, er så tæt på nazitiske tankegange,' lød ordene fra Mimi Jakobsen, inden Rasmus Paludan fyrede sin famøse svada af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bølgerne gik højt i 'Aftenshowet's studie forud for de hårde ord. Foto: Bermuda/STV Production
Bølgerne gik højt i 'Aftenshowet's studie forud for de hårde ord. Foto: Bermuda/STV Production

Rasmus Paludan fortæller videre, at han ikke mener, at Mimi Jakobsen har en sag.

- Jeg synes, det er tåbeligt og spild af retssystemet. Medmindre vi fuldstændig har mistet enhver form for tiltro til loven, kan jeg ikke forestille mig, at hun får medhold, da hun jo selv kaldte mig for nazist få dage inden episoden, siger Rasmus Paludan.

Chikaneret
At påstå at Mimi Jakobsen har været i vælten siden sin deltagen i 'Aftenshowet', ville være lidt af en underdrivelse.

Hun har således været udsat for voldsomme personangreb på Facebook, og det toppede, da ukendte gerningsmænd klistrede et stykke papir med et påtegnet hagekors efterfulgt af teksten 'nazisvin' på hendes og familiens hoveddør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var lidt af et syn, der mødte Mimi Jakobsen og familien efter hendes deltagen i 'Aftenshowet'. Privatfoto
Det var lidt af et syn, der mødte Mimi Jakobsen og familien efter hendes deltagen i 'Aftenshowet'. Privatfoto
 

'Vi blev af Mimi Jakobsen bedt om at undersøge muligheden for at føre en injuriesag mod dels Rasmus Paludan og dels de personer, der har fremsat injurier på Facebook. Dette har indtil videre resulteret i en stævning mod Rasmus Paludan, og nu fortsætter arbejdet med at gennemgå og identificere eventuelle krænkelser på Facebook,' skrev advokat Lisbeth Bak fra ACEA Law i en pressemeddelelse.

1213 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere