Nu skal danskerne stemme om retsforbeholdet

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative om det danske EU-forbehold på retsområdet

Aftalen betyder, at danskerne skal til stemmeurnerne for at forholde sig til retsforbeholdet senest ved udgangen af marts 2016, oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Retsforbeholdet skal hurtigst muligt udskiftes med en tilvalgsmodel, så Danmark kan deltage i politisamarbejdet Europol, mener V og K (Foto: Jens Dresling) Dansk politik V og K vil stemme hurtigst muligt om retsforbeholdet

De såkaldte ja-parter ønsker at udskifte retsforbeholdet, der i dag holder os uden for store dele af EU's fælles retspolitik, med en såkaldt tilvalgsmodel.

Siger danskerne ja til det, vil det betyde, at vi også fremover kan deltage i politisamarbejdet Europol.

En tilvalgsmodel betyder samtidig, at at Danmark fortsat skal stå uden for en fælleseuropæisk flygtninge- og asylpolitik.

Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Politik Regeringen får aftale på plads om retsforbehold

Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.

I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.

De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.

Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.

0 kommentarer
Vis kommentarer