Nu træder smykkelov i kraft: Undtager vielsesringe

I vejledning til politiet er 'vielsesringe og forlovelsesringe' undtaget fra beslaglæggelse fra asylansøgere

Her kan du se optagelser fra, da smykkeloven blev vedtaget. Inger Støjberg (V) svarer blandt andet på spørgsmål fra de andre politikere.

Har du kendskab til beslaglæggelser af asylansøgeres værdigenstande, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Politiet skal ikke beslaglægge vielsesringe og forlovelsesringe fra asylansøgere, som kommer til Danmark.

Det fastslår en vejledning til politiet på ti sider, som danner grundlag for, hvilke aktiver politiet skal beslaglægge, når asylansøgere kommer til landet.

Vejledningen er offentliggjort fredag, hvor den omstridte smykkelov, der også er kendt som lovforslag L87, træder i kraft.

Det skal vurderes, 'om genstanden har en særlig personlig betydning (affektionsværdi) for den pågældende. Genstande med affektionsværdi er helt undtaget fra adgangen til beslaglæggelse', lyder det i vejledningen.

Sådanne genstande omfatter blandt andet 'vielsesringe og forlovelsesringe og vil også kunne omfatte for eksempel hæderstegn, erindringsgaver fra nærtstående, religiøse genstande (...)'.

Lovforslaget har mødt stor kritik og er blevet bredt omtalt i udlandet, hvor flere internationale medier, meningsdannere og politikere har kommenteret det.

Blandt andre har den tidligere generalsekretær for FN Kofi Annan kritiseret den danske smykkelovgivning samt den nuværende generalsekretær, Ban Ki-moon.

Har du kendskab til beslaglæggelser af asylansøgeres værdigenstande, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere