Annonce:
Annonce:

Ny afsløring af skandalefond: Kuglepenne for en halv million er pist væk

Skandalefonden Meld har købt kuglepenne for en halv million kroner. Ingen har imidlertid set en eneste af de 70.000 skriveredskaber

Morten Messerschmidt (th.) var vicepræsident og polakken Jacek Wlosowicz var præsident, da skandalefonden Meld købte kuglepenne for en halv million kroner. Ingen har tilsyneladende set kuglepennene. Foto: Jarosław Roland Kruk / Wikipedia, Colourbox, Ernst van Norde
Morten Messerschmidt (th.) var vicepræsident og polakken Jacek Wlosowicz var præsident, da skandalefonden Meld købte kuglepenne for en halv million kroner. Ingen har tilsyneladende set kuglepennene. Foto: Jarosław Roland Kruk / Wikipedia, Colourbox, Ernst van Norde
Annonce:
Følg Politik

Med Morten Messerschmidt som en del af ledelsen har den europæiske fond Meld bestilt 70.000 kuglepenne til en samlet pris på 486.000 kroner. En stor del af kuglepennene er bestilt hos en leverandør med aldeles tætte forbindelser til det polske Meld-parti Solidarna Polska.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre i samarbejde med den polske udgave af det anerkendte tidsskrift Newsweek.

Mens Morten Messerschmidt var vicepræsident i fonden, bestilte Meld i 2013 60.000 kuglepenne til en pris på 400.000 kroner hos det polske selskab Wer. Selskabet er ejet af Waclaw Rosicki, der har studeret med den daværende Meld-præsident Jacek Wlosowicz.

Året efter ordren til den lille halve million kroner donerede Waclaw Rosicki personligt 15.000 polske zloty svarende til knap 26.000 danske kroner til det polske parti Solidarna Polska.

Annonce:

 Hvad er (forskellen på) Meld og Feld? Få forklaringen her.

Ny afsløring af skandalefond: Brugte 300.000 på fup-konference

Christian Ougaard, medlem af bestyrelsen i Transparency Danmark og ekstern lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, understreger, at han ikke kender de forskellige regelsæt eller detaljerne omkring kontrakterne, men han slår fast, at der kan være tale om alvorlige lovovertrædelser.

Kuglepenne-sagen minder om Farum
- Det kunne være et eksempel på, at man har forsøgt at kanalisere penge fra fondet (Meld, red.) og ud til fondets medlemmer. For så vidt angår kuglepenne-firmaet, er situationen ikke helt ulige en sponsorsag, som vi selv havde omkring Farum. Hvor Farum køber en ydelse af nogle private selskaber, hvorefter selskaberne tegner sponsorater i Farum Boldklub, siger han. (artiklen fortsætter under billedet)

Dokument fra Meld: Kuglepenne nok til at tegne en streg, der går fire og en halv gang rundt om Jorden ved ækvator. Det har ikke været muligt at se et eksemplar.
Dokument fra Meld: Kuglepenne nok til at tegne en streg, der går fire og en halv gang rundt om Jorden ved ækvator. Det har ikke været muligt at se et eksemplar.
 

Annonce:

Gennem Newsweek i Polen har Ekstra Bladet interviewet Waclaw Rosicki, hvis firma ligger på en adresse, hvor der ikke er et eneste skilt omkring selskabet Wer. Han bekræfter at have studeret med den daværende præsident, og at de to har kendt hinanden i årevis. Da Newsweek spørger ham, om han har støttet partiet, svarer han med et smil:

- Det kan jeg ikke huske.

Han har lovet at sende eksempler på kuglepennene, men han er aldrig vendt tilbage. (artiklen fortsætter under faktaboksen)

700 kg kuglepenne pist væk

At ingen har set kuglepenne for en halv million kroner, er mildest talt et mysterium.

Ekstra Bladet har forespurgt, hvad det i Danmark ville koste at få produceret 70.000 engangs-kuglepenne med fire farver tryk på i samme kvalitet som dem, de danske partier og organisationer typisk får lavet.

Prisen vil lyde på mellem 170.000 og 200.000 kroner inklusive dansk moms alt efter kvalitet. 

Altså 300.000 kroner under, hvad Meld har betalt.

For den pris får du til gengæld 70 kasser kuglepenne med en samlet vægt på 700 kg.

En engangskuglepen rummer typisk blæk nok til at skrive en tekst på to-tre kilometer, oplyser Bic.

70.000 kuglepenne ville derfor kunne tegne en blækstreg, som kunne nå fire en halv gange rundt om Jorden ved ækvator.

Karlsson har aldrig set kuglepennene
Meld havde dog ikke fået kuglepenne nok og bestilte derfor yderligere 10.000 kuglepenne. Denne gang hos firmaet E-Kommunikati til en pris på 86.000 kroner. Det er ikke lykkedes at finde selskabet E-kommunikati for hverken Ekstra Bladet eller Newsweek.

Hverken Dansk Folkepartis nuværende EU-gruppeformand, Anders Vistisen, eller tidligere Meld-medlem Rikke Karlsson har set skyggen af Meld-kuglepennene:

- Jeg har aldrig set en Meld-kuglepen. Men når der er betalt for 70.000 Meld-kuglepenne, så lyder det, som om det må have været svært at overse mindst en af dem. Men det har jeg altså ikke, siger Rikke Karlsson.

Messerschmidt bekræfter: Søren Espersen i bestyrelsen for skandalefond

Også Jacek Wlosowicz har lovet at sende et billede af kuglepennene. Han er aldrig vendt tilbage.

Messerschmidts højre hånd ramt af hukommelsestab

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Se beskederne

Kan en energihandler gøre sit arbejde 300 mio. bedre?
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: