'De kreative tyranniserer det folkelige Danmark.'

Det er et af mange krasbøstige citater i en ny debatbog af det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad. Titlen er 'De lærdes tyranni'. Bogen retter et frontalangreb på den kreative klasse, forestillingen om videnssamfundet og de seneste mange års uddannelsespolitik.

Det helt store problem, mener Kaare Dybvad, er, at håndens arbejde har mistet sin værdi og de studerende presses ind på universiteterne, så antallet af færdiguddannede er fordoblet på ti år.

Derfor vil den 32-årige vestsjællandske politiker begrænse optaget på universiteterne og bruge de sparede penge på bedre folkeskole og erhvervsuddannelser.

- Jeg ønsker et opgør med, at vi i Danmark kan sidde og tænke over tingene og lade kineserne om at tage det sure arbejde. Det hænger ikke sammen. Selvfølgelig skal nogen lave alt muligt andet end kreativt arbejde. Vi har brug for alle folk. Men vi har indrettet vores uddannelsessystem på, at folk skal have lange uddannelser og så mange som muligt skal have dem.

- I stedet kan vi se, at mange bliver arbejdsløse, så det bliver vi nødt til at lave om, siger han.

Læs et længere interview med Kaare Dybvad nederst i artiklen

Ikke vejen frem
Angrebet på akademikere og den kreative klasse falder i mildt sagt elendig jord hos makkerne i rød blok Radikale og Alternativet.

'Kan forstå, at han mener, der skal sættes en stopper for uddannelsen af akademikere. Det mener vi ikke. Vi har brug for mere uddannelse i fremtiden. Ikke mindre', skriver Sofie Carsten Nielsen, radikal uddannelsesordfører, i en skriftlig kommentar.

'Uddannelsesloft og akademikerloft og loft over viden er ikke vejen frem. Det giver jo heller ikke reelt lige muligheder for alle, tværtimod og det troede jeg egentlig S gik ind for', fortsætter hun.

'Derudover så synes jeg simpelthen, det er så forkert, at alle de mennesker der har taget en videregående uddannelse, på det nærmeste skal gå rundt og undskylde for det. Hvorfor den talen ned til akademikere? Det bliver vi da ikke et klogere, sjovere og tryggere samfund af. Det løser vi ikke flere problemer med', lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.

Født med kreativ energi
Hos Alternativet erklærer uddannelsesordfører Carolina Magdalene Maier sig som et stolt medlem af den kreative klasse.

- Vi tror på, at vi mennesker er født med en form for kreativ energi. Nu lyder det religiøst, men det er det ikke. Se på børn der leger. Den nysgerrighed og kreativitet, der er i børn, den tager vi fra dem op igennem uddannelsessystemet. Hvis vi kan bevare den kreativitet samtidig med vi putter viden og kundskaber ind, så får vi nogle unge mennesker, der kan finde ud af balancerer det med at lære noget i dybden samtidig med at de ikke mister deres kreative energier.

Udsigten til nedskæringer på universiteterne bliver ikke med Alternativets stemmer, lader hun forstå.

- Alle dem der kan og har lyst, skal have lov til at komme på universitet. Det vil vi ikke begrænse, siger hun.

- Han (Dybvad, red.) skriver sig ind i en logik om, at uddannelsesområdet har x-antal milliarder kroner om året. Hvis du spørger mig, så vil jeg gerne give flere penge til folkeskolen, men så kan jeg pege andre steder hen, jeg gerne vil tage dem. Vi vil investere mere i uddannelsesområdet. Jeg ville købe et kampfly mindre, eksempelvis.

- Det er interessant, at en ung gut som ham er så mege reaktionær. Han lyder som en gammel sur mand, der går i tøfler nede på gaden.

Carolina Magdalene Maier vurderer, at Kaare Dybvad enten ikke læst eller helt har misforstået Alternativets synspunkter på uddannelsesområdet.

- Jeg forstår ikke folk bliver så pikeret, når vi taler om kreativitet, siger hun.

S-trend
Det er ikke første gang, at socialdemokratiske folketingsmedlem retter skytset mod humanister, kreative og internationalister.

Henrik Sass Larsen angreb de 'utopiske humanister' i et opsigtsvækkende indlæg i Information. Han fulgte op i Ekstra Bladet, hvor han bl.a. angreb Uffe Elbæk direkte.

Sass: 100.000 vietnamesere havde jo ikke været et problem

Mattias Tesfaye gjorde i bogen 'Velkommen Mustafa' udfald mod tidligere tiders godtroende socialdemokratisk indvandrerpolitik

Se hemmelig rapport: Her er planen S-legenderne skjulte

Radikale: Sass lyder fuldstændig som DF

Radikal profil under hårdt angreb: Ripper op i Sass' barske barndom

Interview:
- Det er da kynisk over for de unge mennesker

- Kaare Dybvad, din skurk i bogen er den kreative klasse. Hvem er den kreative klasse her på Christiansborg?

- Det er både nogle af de partier, som kommer med budskaber om, at vi for alt i verden skal have så mange som muligt til at tage en akademisk uddannelse. Dét med industri og VVS'ere, der kan lave vores toilet, 'det tror vi ikke længere på'. Det er der flere politikere herinde, som kommer med. Men det er også alle embedsmændene, som kommer med de samme budskaber.

- Du nævner Morten Østergaard...

- Jeg nævner Morten Østergaard. Jeg nævner Kristian Jensen. Jeg nævner Alternativet, fordi den her tankegang kommer ind mange steder. Mange parteir har haft den igennem de sidste 10-15 år.

- Det gælder vel også Socialdemokratiet?

- Ja, der er mange i Socialdemokratiet, som har aboneret på det. Det, tror jeg, er vigtigt, vi tager et opgør med.

Meget farlig
- Det gælder om at tage et opgør med, at man kan sidde på et lukket kontor og tænke sig til, hvordan tingene skal designes uafhængigt af, hvordan tingene foregår i virkeligheden. Det er den grundsætning, som er den farligste og som den kreative klasse hele tiden har fat i. Det samme gælder Skat. Man troede man kunne sidde på et kontor og designe et system uden fagmedarbejdernes input.

- Den centralisering og akademisering er meget farlig.

- Du taler i din bog om, at der stadig er en skævvridning i uddannelsessystemet. Nu lægger du så op til at skære ned på optaget. Vil det ikke uundgåligt skubbe til den udvikling, hvor samfundet er opdelt i klasser?

- Vi kan se i dag, at de fattige betaler til de rige i uddannelsessystemet. Hvis vi skærer ned, så vil de dygtigste komme ind. Én kvik fyr fra en arbejderklasse-baggrund vil stadig kunne komme på universitet.

- Selvom der er kommet mange flere ind, så sammensætningen af de studerende stadig den samme. Derfor siger jeg, hvorfor ikke give folk en uddannelse, de kan bruge?

- Men er du ikke igang med at opsætte nogle hegn, som udelukker folk fra at tage skridt videre i livet?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, jeg redder folk fra den ulykkelige skæbne det er at sidde på en skolebænk i tyve år og så kommer ud og finder ud af, der ikke er et job. Det er de store tabere. Hvorfor bliver vi ved med at uddanne folk til det?

Kynisk
- Du fremhæver et skræktal om, 47 procent af humanisterne er ledige efter et år. Men når der går lidt længere tid, så bevæger folk sig jo ud og bliver mere villige til at bruge deres uddannelse på noget andet end drømmejobbet. Er det ikke okay at nogle få overuddanner sig, når vi så til gengæld får en veluddannet befolkning?

- Nej, det synes jeg ikke. Hvis du tager afrikastudier eller internationale udviklingsstudier, så bliver der uddannet omkring 100 om året. Der omkring 150 private arbejdspladser på det område i hele Danmark. Når vi uddanner så mange inden for det felt og der er så få arbejdspladser, så svarer det til at man kan arbejde to år inden for det man laver, også skal man lave noget helt andet. Så spørger jeg, hvorfor uddanner vi så mange, hvis der ikke er et job til dem overhovedet?

- Det er da kynisk over for de unge mennesker, at cheferne på universiteterne siger, 'det er skidegodt - vi får flere penge, højere taxametertilskud', men dem som bærer det, er dem, som ikke får noget job.

- Du siger, du vil have et opgør med at tage beslutninger i kontorerne. Men er du ikke netop i gang med det samme. Du griber ind i folks frie valg. Man ved jo godt, når man starter på afrikastudier, at det bliver en hård kamp at få drømmejobbet?

- Jeg tager udgangspunkt i det jeg selv har oplevet blandt dem, jeg har studeret sammen med. Dem som ikke kan få et job eller får et job, som ikke har noget som helst at gøre med det de har studeret.

Frygter brugerbetaling
- Jeg vil kæmpe for - lige til jeg dør - at vi har gratis uddannelser. Det er vigtigt. Men det kan vi ikke blive ved med, hvis folk ser, at folk ikke har noget arbejde - det fungerer jo ikke. Antallet af danskere, som mener, der skal bruges penge på uddannelser, er markant faldende. Det er et tegn på, at der sidder folk rundt omkring, som ikke kan få det til at stemme.

- Vi ender et sted, hvor en liberal regering vil sige; måske er det på tide, vi indfører brugerbetaling. Den eneste mulighed for at sikre gratis uddannelse er at sikre, at der ikke er alle de der uddannelser, som ikke bliver brugt.

- Er det ikke et skræmmebillede. Det har jeg ikke set højrefløjen foreslå. Hvad bygger du det på?

- Det har man gjort mange andre steder. I andre lande har man argumenteret med, at folk ikke fik et job og de ikke gav nok samfundsmæssig nytte. Det er ikke på tegnebrættet for øjeblikket fra de borgerlige, men det er ikke mange år siden, der kom forslag om at hæve brugerbetalingen på uddannelser.

- Du har selv gået på universitet. Det viser vel bare, at en god uddannelse kan være rimligt brugbar?

- Jo, men jeg har aldrig haft de holdninger. Jeg har aldrig ment som den kreative klasse, at det med at gøre tingene abstrakt bare er fantastisk. Jeg har altid - også da jeg gik på universitet - været træt af den opfattelse, at det galt om at tage en masse tykke bøger og sammenligne dem. Jeg har altid synes, evnen til at komme ud og snakke med folk har manglet.

- Men det er en fordel at kende det for at tage et opgør med det. Det er en fordel for mig. Der var heller ikke nogen der sagde til Hans Scherfig at han ikke måtte skrive 'Det forsømte forår', fordi han selv havde gået i gymnasiet. Uden at sammenligne med ham i øvrigt.

Dumt
- Du nævner Alternativet og Morten Østergaard. Det er ikke så længe siden Mattias Tesfaye kom med en bog, som tog et opgør med venstrefløjen internt i Socialdemokratiet om udlændingepolitikken. Nu kommer du så. Er det måden at komme frem i den socialdemokratiske bus at bashe på støttepartierne til venstre for Socialdemokratiet?

- Nej, jeg basher faktisk mere til højre på Kristian Jensen og Venstre. Men det er en kritik af en måde at forstå politik på. En kritik af de Radikale, når de siger højere pensionsalder for at bruge flere penge på universiteterne. Det er et dårligt forslag. Det er kritik af Alternativet, når de vil opløse alle fag i folkeskolen og bare have et fag, der hedder medborgerskab. Det er dumt.  Dem som bliver tabt, er dem som har sværest ved at lære noget. Hele grundpræmissen fra den kreative klasse er; det gælder ikke om at vide noget. Det gælder bare om at kunne tænke innovativt og på tværs. Det er dårlige forslag. Ligesom når Kristian Jensen i  sin bog siger, vi kun skal leve af viden og innovation. Det er en forkert opfattelse af verden.