Ny dagpengeaftale: Det betyder den for dig

Færre penge til nyuddannede uden børn bliver en af konsekvenserne ved dagpengereformen

Ekstra Bladet sendte live, da aftalen blev præsenteret torsdag. Se med her

En aftale om et af de mest omstridte emner i dansk politik de seneste år, dagpenge, er på plads.

Aftalen - som først træder i kraft 1. januar 2017 - er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti.

Aftalen bryder med princippet om, at alle får det samme i dagpengesats uanset familiemæssig status. Som det kendes fra kontanthjælpssystemet, skal der for nyuddannede fremover skelnes mellem forsørgere og ikke-forsørgere.

Se også: Aftale om et tryggere dagpengesystem pdf (1).pdf

I dag får nyuddannede ledige - som melder sig ind i en A-kasse senest en måned efter endt uddannelse - den særlige dimittendsats på 14.690 kroner om måneden. Det svarer til 82 procent af højeste dagpengesats.

Det bliver uændret for ledige med børn. Men for ikke-forsørgere sænkes dimittendsatsen til 71.5 procent, og dermed falder dagpengene til denne gruppe nyuddannede med 1881 kroner om måneden før skat.

Karensdage
Aftalen kommer desuden til at indebære, at dagpengemodtagere får tre karensdage.

Dagpengekommissionen har ellers foreslået otte årlige karensdage, hvor dagpengemodtagerne ikke får penge udbetalt.

Se også: FAKTA: Det foreslår Dagpengekommissionen

Det er den lavere dimittendsats for nyuddannede, der skal betaler for, at Dagpengekommissionens forslag om karensdage bliver ændret.

For at regnestykket går op, skal der desuden findes 300 millioner kroner på finansloven i 2017.

Du kan se hele aftalen her: Se også: Aftale om et tryggere dagpengesystem pdf (1).pdf

86 kommentarer
Vis kommentarer