Ny forsvarsminister klar onsdag

Lars Løkke Rasmussen skriver på sin Facebook-profil, at Carl Holsts efterfølger bliver præsenteret onsdag formiddag

Statsministeren vil præsentere sin nye forsvarsminister onsdag klokken 11 - tirsdag sagde han sådan om Carl Holsts afgang.

Det har været en lang dag for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det skriver han i hvert fald på sin Facebook-profil sent tirsdag aften, hvor hovedbudskabet er, at en ny forsvarsminister præsenteres onsdag formiddag.

Den nye minister vil blive modtaget af prins Joachim, der er rigsforstander.

Den nye minister for forsvar og nordiske anliggender skal præsenteres, fordi den nu forhenværende minister Carl Holst onsdag valgte at gå af. Det skete, efter han i flere uger har måtte se til, mens han har været hovedperson i den ene skandalesag efter den anden. Carl Holst trak sig tirsdag efter blot 93 dage på posten som forsvarsminister.

Dansk politik - 29. sep. 2015 - kl. 20:12 Overblik: Her er Holsts mange møgsager

Blandt andet har det vist sig, at Carl Holst under valgkampen i juni benyttede Christian Ingemann, som var betalt og ansat af Region Syddanmark, som sin hjælper til at føre valgkamp. Det måtte han ikke, når Ingemann var ansat i en anden stilling og betalt af skattekroner.

Løgne og elendig pressehåndtering synes at kendetegne Carl Holsts ministertid. Hør vurderingen af hans tid her.

Stadig i Folketinget
Mandag aften fandt Region Syddanmarks forretningsudvalg stærke indicier på, at Carl Holsts personlige assistent i Holsts tid som regionsformand, havde brugt arbejdstiden på at hjælpe regionsformandens valgkamp forud for folketingsvalget den 18. juni.

Carl Holst fortsætter som medlem af Folketinget.

Tidligere forsvarsminister og gruppeformand for Venstre Søren Gade har allerede afvist, at han er den nye forsvarsminister.

- Det lyder som om, du har fået andet end vand til din frokost. Det kan jeg forsikre dig for, at jeg ikke skal, svarede Gade da en reporter spurgte, om han skulle være ny forsvarsminister.

Venstres politiske ordfører og medlem af forsvarsudvalget, Jakob Ellemann-Jensen, afviser sent tirsdag aften overfor Ritzau, at han har talt med statsministeren om posten som forsvarsminister.

Foto: HOK Dansk politik - 29. sep. 2015 - kl. 18:10 Gade som forsvarsminister: Du må have drukket til frokost

61 kommentarer
Vis kommentarer