Ny intern ballade i Venstre: Bekymrende stramninger

Det er 'bekymrende', at dagpenge i fremtiden skal være til hinder for dansk statsborgerskab, mener V-profil

Inger Støjberg. Foto: Jens Dresling
Inger Støjberg. Foto: Jens Dresling

Støvet efter Inger Støjbergs ramadan-debat har knapt lagt sig i Venstres gruppelokale på Christiansborg, før et nyt internt opgør i Venstre om regeringens kurs i integrationspolitikken er brudt ud.

Denne gang handler det om VLAK-regeringens vidtgående forslag til skærpelser i kriterierne for at kunne opnå dansk statsborgerskab, lanceret i sidste uge af netop udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Det er nemlig ikke alle i Venstres folketingsgruppe, der deler Støjbergs begejstring for at udelukke udlændinge, der har været på dagpenge i kortere perioder fra statsborgerskab.

Politiken har haft fat i Venstres boligordfører Martin Geertsen, der mener, at et medlemskab af en A-kasse netop er et signal om, at man vil Danmark.

Se også: Ramadan-oprør breder sig: Ny V-profil går mod Støjberg

- Og når man forsikrer sig mod arbejdsløshed, hvad vi jo beder folk om, så har man sådan set også sagt ja til Danmark. Derfor synes jeg, den der dagpengedel, der ligger i stramningerne, er bekymrende, siger Martin Geertsen til Politiken.

Geertsen, der samtidig er ny ligestillingsordfører, langer også ud efter reglerne på et andet punkt: Nemlig når det drejer sig om barselsdagpenge:

- Så er der tidsler, der er værre end andre, og det er især barselsdelen. Altså det forhold, at man går på barsel og sådan set har forsikret sig imod den situation, og så bliver man straffet ved, at muligheden for at få statsborgerskab bliver udsat, fordi man går på barselsdagpenge, siger han ifølge avisen.

Martin Geertsen var også tidligere på ugen på krigsstien i forhold til Inger Støjbergs område, da han kritiserede udlændinge- og integrationsministeren for sit opsigtsvækkende debatindlæg, hvor muslimer opfordres til at tage ferie under fastemåneden ramadanen.

147 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere