Ny opgave til Fogh: Arbejder for hemmelige asiatere

Den tidligere danske statsminister skal rådgive økonomisk stærkt asiatisk land igennem Brexit-forhandlinger

Ukraines præsident,  Petro Porosjenko, er allerede kunde i Anders Foghs biks. Foto: Mykola Lazarenko, AP
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, er allerede kunde i Anders Foghs biks. Foto: Mykola Lazarenko, AP

Der er en ny kunde i biksen hos Anders Fogh Rasmussen og hans rådgivningsfirma Rasmussen Global.

Den tidligere danske statsminister og Nato-generalsekretær skal rådgive et af de økonomisk stærke asiatiske lande igennem Brexit-forhandlingerne, oplyser en talsmand for Rasmussen Global til Politiken.

Hvilket land, der er tale om, er dog omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Talsmanden vil således ikke oplyse det til Politiken, ligesom avisen heller ikke kan få oplyst, hvor mange penge kontrakten lyder på.

Præsident som kunde
Ifølge Politiken skal Rasmussen Global for sin asiatiske kunde blandt andet kortlægge EU-regeringernes positioner og identificere deres røde linjer i forhandlingerne.

Rasmussen Global har åbnet kontor i Bruxelles og har blandt andre tilknyttet den tidligere britiske ambassadør i USA Sir Nigel Sheinwald og den tidligere danske ambassadør i Storbritannien Birger Riis-Jørgensen som seniorrådgivere, skriver Politiken.

At rådgive store internationale spillere er ikke et nyt fænomen for Anders Fogh Rasmussens firma. Ukraines præsident, Petro Porosjenko, er således allerede kunde hos Rasmussen Global.

172 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere