Ny smittesherif spiller med musklerne

Forvirring om ansvarsfordelingen og brølere på stribe under coronakrisen får Mette Frederiksen til at oprette en ny styrelse

Statsminsteren og justitsministeren præsenterede tirsdag den nye styrelse, der fra august skal sørge for, at vi er bedst muligt forberedte på et eventuelt nyt virusudbrud. Video: Ritzau Scanpix

Der er en ny smittesherif på Slotsholmen.

Navnet er Hækkerup. Nick Hækkerup.

Og justitsministeren er fra første fløjt klar med besked om, hvor medicinskabet skal stå.

- Den nye styrelse skal levere muskler til den praktiske del, siger han på tirsdagens pressemøde og fortsætter:

- Den skal være et helt afgørende omdrejningspunkt mellem den private og den offentlige sektor. Og i arbejdet med andre lande om at sikre værnemidler og tests.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Justitsminister Nick Hækkerup (S). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Justitsminister Nick Hækkerup (S). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Abdulaziz Al Jomaih står bag selskabet AJ Vaccines, som i øjeblikket er igang med at udvikle en vaccine mod covid-19. Pr-foto Dansk politik - 17. apr. 2020 - kl. 12:51 Vi var advaret: Nu udvikler shariasheik coronavaccine

Ikke tilstrækkeligt
Baggrunden for Nick Hækkerups nyvundne ansvar er Mette Frederiksens besked om at oprette en ny og endnu unavngiven styrelse, der skal sikre, at Danmark fremover står bedre rustet, når epidemier og store sygdomme truer befolkningens sundhed.

Der har nemlig ikke været godt nok styr på, hvem der egentlig skulle løfte ansvaret.

- At man føler et behov for at lave den styrelse, er et politisk signal om, at man ikke synes, det har været løst tilstrækkeligt godt, påpeger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi.

Dermed er den nye styrelse også et vink med en vognstang til Mette Frederiksens hidtidige coronageneraler om, at indsatsen har efterladt noget tilbage at ønske.

Søren Brostrøm, (Sundhedsstyrelsen) Kåre Mølbak (Statens Serum Institut) og Thomas Senderovitz (Lægemiddelstyrelsen) er blevet ansigterne på embedsværket bag regeringens indsats. Men ansvaret er for ofte endt mellem flere stole. Den ene hånd har ikke altid vidst, hvad den anden gjorde.

Derfor har regeringen set et behov for at stramme bardunerne og udpege en ny sherif.

FAKTA: Regeringen vil styrke beredskabet grundet corona

Regeringen opretter en ny styrelse, der skal sikre forsyning af værnemidler og øge testkapaciteten. Det fremgik tirsdag på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

Ifølge statsministeren viser erfaringerne med udbredelsen af coronavirus, at der er behov for en konsistent og tværgående koordination af myndighedernes indsats.

Derfor etableres der en ny styrelse:

* Styrelsen bliver placeret under Justitsministeriet og skal være klar til august.

* Den skal sikre forsyning og tilstrækkelige lagre af værnemidler samt tilgængelighed af tests og isolationsfaciliteter.

* Styrelsen skal skabe overblik over vitale lagre på tværs af den offentlige sektor.

* Den står for at koordinere samarbejde vedrørende tests og værnemidler på tværs af myndigheder, herunder kommuner og regioner og med private aktører.

* Den nye styrelse skal udarbejde relevante informationsaktiviteter.

* Den koordinerer og deltager i internationalt samarbejde om forsyning af værnemidler, testning og andet.

* Regeringen kalder det en 'massiv oprustning' af arbejdet med koordinering.

* Hidtil er en del af arbejdet blevet varetaget af National Operativ Stab under Rigspolitiets ledelse. Men fremover overgår arbejdet til den nye styrelse, der skal koordinere anskaffelsen og fordelingen af værnemidler samt understøtte tests af potentielt smittede.

Kilde: Regeringen.

Sundhedspolitik er sikkerhed
Valget er faldet på Nick Hækkerup og Justitsministeriet, fordi corona har ført til erkendelsen i regeringsapparatet om, at sundhedspolitik også er sikkerhedspolitik, velfærd og økonomi.

Der er behov for en styrmand, som kan føre politiske ønsker ud i livet. Én der kan levere varen.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, erkender da også i et interview med Børsen, at ansvarsfordelingen har været uklar.

- Jeg vil sige, at vi ikke altid har været tydelige nok omkring, hvem der gjorde hvad.

- Jeg medgiver, at hvis jeg som borger sad og kiggede ind, har der været det, nogle medier beskriver som en zigzagkurs. Det synes jeg egentlig ikke selv – det kan andre kalde det. Men det var og er ubetrådt land, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde tirsdag formiddag. Foto: Philip Davali
Statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde tirsdag formiddag. Foto: Philip Davali

Zigzag om anden bølge

Som det seneste eksempel på manglende klarhed om coronakursen står direktøren for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

På tirsdagens pressemøde slog han fast, at det er 'meget usandsynligt', at der kommer en anden bølge af corona.

- Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at forebygge en egentlig anden bølge. Det mener jeg, vi har forudsætningerne for nu. Vi har lært meget om, hvordan vi skal håndtere coronavirus ude i samfundet og på sygehusene.

- Men vi kan komme til at se ændringer i smittetrykket, lød det fra Kåre Mølbak.

Udmeldingen står imidlertid i direkte kontrast til, hvad Statens Serum Institut - hans egen butik - vurderede i en rapport så sent som 6. maj.

Heri blev det påpeget, at der er ’en betydelig risiko, for at der senere kommer en 2. bølge af epidemien.’

Mette F. kræver bedre forberedelse
Mette Frederiksen understreger, at der fremadrettet er behov for bedre greb om håndteringen af farlige sygdomme.

- Vi er i en situation nu, hvor vi har smitten så godt under kontrol, at vi kan tillade os - og er forpligtiget til - at få lagt en langsigtet plan ind i efteråret og som forberedelse, hvis en anden pandemi skulle ramme os. Der synes jeg, at det giver god mening at sige, at sundhedsmyndighederne en anden gang - og herfra - skal have mere tid til at tage sig af det sundhedsfaglige. Andre myndigheder kan tage sig af praktikken og logistikken eksempelvis på værnemidler, forklarer hun Ekstra Bladets reporter foran Folketingssalen.

- Din sundhedsminister har tidligere udtalt, at myndighederne ikke var godt nok forberedt på den her situation. Skal den nye styrelse ikke ses i forlængelse af den utilfredshed?

- Corona er kommet bag på hele Europa. Der er Danmark ikke anderledes end de andre lande. Det har vist sig, at ved at handle hurtig har vi kunnet håndtere det klogt indtil nu. Men forpligtelsen til at være forberedt på en helt anden måde næste gang er der selvfølgelig.

Brølere på stribe

Den nye styrelse skal sikre, at der er styr på helt basale ting, hvis en pandemi igen lammer verden.

Den indsats har haltet gevaldigt under coronakrisen. Her kommer fire eksempler:

Mangel på test
Lægemiddelstyrens direktør, Thomas Senderovitz, lovede 18. marts, at der var fuldstændig styr på testkapacitet.

- Vi (har, red.) rigeligt til at håndtere covid-19-arbejdet og den epidemi, som kommer nu, sagde han til Finans.

Sølle tre dage senere skreg regionerne om hjælp, fordi de var løbet tør for udstyr til at teste for covid-19.

Forvirring om strategi
Hvem skal egentlig testes?

Svaret på det egentlig simple spørgsmål har igennem krisen adskillige gange under coronakrisen.

Sundhedsstyrelsens direktør erkendte sit ansvar for forvirring 11. maj i Politiken.

-Tydelig kommunikation om teststrategien er vi generelt ikke lykkedes godt nok med. Det går helt tilbage til februar og marts, og jeg kan kun tage ansvar for min egen del. Har vi været skarpe nok i vores retningslinje og kommunikation? Nej, det har vi ikke, og det vil vi forsøge at gøre bedre fremadrettet.

Flokimmunitet eller ej
Kåre Mølbak, direktør for Statens Serum Institut, har tumlet rundt i manegen i spørgsmålet om flokimmunitet - altså om store dele af befolkningen skal smittes eller ej. Et spørgsmål der i den grad er afgørende for, hvordan myndighederne skal sætte ind over for en sygdom.

- De (verdenssundhedsorganisationen, WHO, red.) forestiller sig, at man kan inddæmme smitten, men det mener jeg er totalt passé.

- Målet med vores strategi er ikke nødvendigvis at stoppe smitten, men det er at opbygge en flokimmunitet på en kontrolleret måde, så sundhedsvæsenet ikke knækker, sagde han til Politiken 26. marts.

En uge senere skar Mette Frederiksen igennem:

- Vi har ikke en strategi i Danmark, der handler om flokimmunitet.

Ro på
Mens alle alarmklokker ringede i Asien, udløb der fra Sundhedsstyrelsen 22. og 23. januar underligt beroligende toner.

- Vi har et godt beredskab i Danmark til at håndtere situationer som denne og har fra Sundhedsstyrelsens side opdateret sundhedspersonalet med information om, hvordan de skal håndtere patienter med mistanke om denne specifikke sygdom, sagde læge Ane Just Ohrt i en pressemeddelelse.

Dagen efter var hun om muligt endnu mere kålhøgen.

- Vores vurdering er, at der er meget lille sandsynlighed for, at der kommer en person med sygdommen til Danmark, lød det fra lægen, der er ansat under Søren Brostrøm.

197 kommentarer
Vis kommentarer