Ny Stram Kurs-kandidat ekskluderet fra Nye Borgerlige

Stram Kurs præsenterede søndag aften tre nye folketingskandidater. En af dem er tidligere blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige

Hvordan borgerlige partier gribe Rasmus Paludan og Stram Kurs an? Mads Kastrup analyserer. Producere: Lasse Brøndal og Martin Lorentsen

Søndag aften kunne Rasmus Paludan i en pressemeddelelse på Facebook præsentere tre nye folketingskandidater for hans indvandrerfjendske parti Stram Kurs.

Det drejer sig om Gerhard Andersen, der er slagter fra Bornholm, Henrik Westermann Søndergaard, selvstændig håndværker fra Sjælland og Chang Lembirk, der er sosu-hjælper fra Lolland.

Sidstnævnte Chang Lembirk har tidligere været i medierne. I februar 2017 blev han nemlig ekskluderet fra Nye Borgerlige med øjeblikkelig virkning.

Det skete fordi han på Facebook udtrykte forståelse med de drenge fra Ry, der på det tidspunkt var sigtet for at have kastet en brandbombe på deres afghanske klassekammerat.

'Deres handlinger er i juridisk forstand ulovlige, men moralsk er et andet spørgsmål. Havde det nu været voksne mennesker som tævede en indvandrerbande ville de blive hædret for deres indsats', har Chang Claus Lembirk skrevet som kommentar på Facebook i gruppen 'Støttegruppe for de 4 danske drenge fra Ry'.

Se også: Nye Borgerlige-medlem ekskluderet: Forsvarede de fire Ry-drenge

Ekskluderet af næstformand
Det kom altså til at betyde en øjeblikkelig ekskludering fra partiet.

- Det sker, efter han nærmest har forsvaret, at fire folkeskoleelver har kastet en brandbombe på en anden dreng. Det kan man ikke og samtidig være i Nye Borgerlige, sagde partiets næstformand, Peter Seier Christensen dengang.

Samtidig med at Chang Lembirks kandidatur blev yderligere tre kandidater offentliggjort. Om dem udtaler Rasmus Paludan.

'Her er tale om tre gode danskere, der alle har righoldig erfaring med rigtige jobs på det danske arbejdsmarked. Modsat de andre partier, der stiller med virkelighedsfjerne akademikere og RUC-studerende i lange baner'.

Fredag blev to andre kandidater offentliggjort. De to er filmmanden Søren Grinderslev Hansen fra Næstved og sosu-assistent Pernille Pedersen fra Holbæk. Det skrev B.T. fredag.

Derudover præsenterede Paludan i sidste weekend provo-kunstneren Uwe Max Jensen som den første folketingskandidat.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Chang Lembirk uden held. Rasmus Paludan har heller ikke besvaret Ekstra Bladets henvendelse.

Rasmus Paludan har en mengrad og et erhvevsevnetab på 25 procent, fordi han efter en færdselsulykke er blevet hjerneskadet. Det har partilederen selv forklaret under retssager i 2014 og 2015. Foto: Mogens Flindt. Dansk politik - 6. maj. 2019 - kl. 12:44 Paludan hjerneskadet efter ulykke: Har svært ved at tolerere menneskers fejl

751 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere