Ny taxilov kan være dødsdom for Uber

Nye regler for taxier stiller en lang række krav til Uber, så der nu skal være et taxameter og sædefølere. Slut med Uber, spår flere politikere

Tranportminister Ole Birk Olesen og et flertal i Folkteinget er blevet enige om en ny taxalov.
Tranportminister Ole Birk Olesen og et flertal i Folkteinget er blevet enige om en ny taxalov.

Politikerne på Christiansborg kan have skrevet under på Ubers dødsdom i Danmark.

Et flertal har aftalt ny taxilov, som ophæver begrænsning på antal af taxier. Til gengæld fastholdes og skærpes andre krav, der ramme kørselstjenesten Uber.

Således skal biler, der udfører 'erhvervsmæssig persontransport', fremover blandt andet have sædefølere, video-overvågning og fysisk taxameter.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) siger om ny taxilov, at han ikke er 'nået helt i mål'. Private vil ikke kunne køre taxikørsel i deres almindelige biler.

- Uber og andre kørselstjenester har mulighed for at komme ind, men kun hvis de har taxameter og sædefølere i bilen, siger Ole Birk Olesen.

- Uber er i dag ulovlig. Og det vil Uber også være fremover, medmindre de indretter sig som loven kræver. Det er en kæmpestor sejr, at man nu får den mulighed, siger Ole Birk Olesen.

Se også: Ole Birk: Uber skal ikke gøres lovlig

Uber skal registrere
Skat skal bedre kunne kontrollere indtjeningen, mener politikerne. Derfor skal der indberettes kørselsdata med GPS-oplysninger.

Uber-chauffører skal også tage en to uger lang uddannelse og oprette et kørselskontor, der registrerer turene for at kunne få lov til lovligt at køre.

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, fremhæver, at der nu bliver kontrol med Uber. Og at danskerne fortsat kan føle sig trygge ved at køre taxi. 

- Vi sikre, at Uber ikke kan komme ind og underminere ved ikke at betale skat. Det er meget, meget positivt, siger Rasmus Prehn.

DF: Sværere for Uber
En af Ubers helt store kritikere har været Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen. Og han er yderst tilfreds med aftalen.

- Det med at køre rundt i privatbiler er stoppet. Vi har helt klart gjort det sværere for Uber, siger Kim Christiansen.

- Men hvis de vil etablere sig som andre med kørselskontorer og sikkerhedsudstyr, er jeg ligeglad med hvad firmaerne kalder sig.

Se også: B. Olsen trodser LA-minister: Jeg fortsætter med Uber

Forspildt chance
Enhedslisten og Alternativet er de eneste partier, som ikke er med i aftalen, som ifølge de konservatives Rasmus Jarlov ikke går vidt nok.

- Vi har forspildt en chance for at åbne op for konkurrence. Det betyder, at forbrugerne også fremover vil have en meget meget dyr taxikørsel i Danmark i forhold til andre lande, siger han.

- Det er meget svært at forestille sig, at Uber vil kunne operere i Danmark, når der bliver stillet krav om, at der skal være sædefølere, taxameter, skilt på taget og en masse andre udstyrskrav, siger Rasmus Jarlov.

Hovedpunkter i ny taxilov

- Antalsbegrænsningen på taxitilladelser ophæves, så alle, der opfylder kravene til at kunne køre taxi, også har ret til at få en tilladelse.

- De nugældende kommunegrænser for taxikørsel fjernes, så taxiselskaber kan operere på tværs af kommunegrænser over hele landet.

- Fremadrettet kan man drive taxi i selskabsform, så erhvervet sidestilles med andre erhverv.

- De, der kører andre former for erhvervsmæssig personbefordring som fx offentlig servicetrafik og handicapkørsel, får nu mulighed for at køre taxi på de tidspunkter, de ikke varetager anden erhvervsmæssig personbefordring.

- Kommunerne kan udbyde taxibetjening i yderområder, så kommunerne betaler et beløb for at taxiselskaberne til gengæld betjener yderområderne.

- Krav om erhvervskørekort afskaffes. Krav om førerkort opretholdes med en styrket chaufføruddannelse.

- Fastholdelse af krav om sædefølere, videoovervågning og taxameter

- Det vil fortsat kræve en særlig indretning af køretøjerne, ligesom man som vognmand skal have tilladelse til at drive taxikørsel og taxichauffører skal have et særligt førerkort

- Ændringerne i lovgivningen indføres gradvist, således at antalsbegrænsningen indføres over tre år, mens vognmændene får fem år til at tilpasse bilerne til de nye udstyrskrav.

- Den nye lov vil blive evalueret efter ét, tre og seks år for at følge, hvordan markedet og nye teknologiske muligheder udvikler sig.

Kilde: Transportministeriet

1 af 2 
2 af 2 Tranportminister Ole Birk Olesen og et flertal i Folkteinget er blevet enige om en ny taxalov.
384 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere