Ny Uber-kopi splitter blå blok: Det er ren piratkørsel

Tjenesten Taxify har endnu ikke trillet en eneste meter med danske kunder, men allerede nu skaber den nye dele-taxa stor uenighed blandt de blå partier

Transportordfører Kim Christiansen (DF) er ikke begejstret for den nye taxatjeneste Taxify. Foto: Kenneth Meyer/Katinka Husted
Transportordfører Kim Christiansen (DF) er ikke begejstret for den nye taxatjeneste Taxify. Foto: Kenneth Meyer/Katinka Husted

Snart er taxatjenesten Uber ikke længere alene på markedet af selskaber, der giver kunderne mulighed for at bestille en privat kørselslejlighed ved tryk på en knap.

'Taxify', som allerede er aktivt i flere europæiske byer, er i fuld gang med at søge chauffører i Aarhus.

Men allerede før de første kilometer er kørt, er der politisk uenighed om lovligheden i det deleøkonomiske påfund.

- Der er ikke en skid forskel på det her og så Uber. De følger ikke reglerne, og kan bedst beskrives som ren og skær privattaxaer, siger Kim Christiansen, transportordfører i DF.

Bare de betaler skat
Men helt anderledes lyder det fra Konservatives Rasmus Jarlov, der hilser konkurrencen til de etablerede taxaselskaber velkommen:

- Taxify er godt for forbrugerne. De kan få billigere ture, når taxabranchen bliver udfordret. Der skal være plads til selskaber som Uber og det, der nu er på vej til Aarhus. Det vigtigste for mig er bare, at de betaler skat, siger det konservative folketingsmedlem, Rasmus Jarlov, til TV2 Østjylland.

Kim Christiansen og Rasmus Jarlov debatterede torsdag det nye taxaselskab, og siden da har Kim Christiansen tænkt over bemærkningerne til skattekravet.

- Det lyder som om, at vi skal klappe i hænderne over, at de vil betale Skat, men det giver jo sig selv, at selvfølgelig skal de det, siger han, og tilføjer:

- Jeg er mere bekymret for, om de også indretter deres biler efter lovgivningen og sørger for taxaskilt, overvågning og uddannelse af chaufførerne. Hvis ikke de overholde disse regler, er der jo tale om pirattaxer.

En sag for politiet
Hos Aarhus Taxa er man selvsagt ikke begejstrede for, at de fremover skal dele veje med Taxify-chauffører. Til DR fortæller formanden Richard Motzfeld, at Aarhus Taxa 'holder øje med Taxify'. 

- Har de ikke styr på de mange tilladelser, der skal til for at drive taxa-virksomhed, er vi naturligvis klar med en politianmeldelse gennem vores brancheorganisation Dansk Taxi Råd, siger han til DR.

DF's transportordfører Kim Christiansen er også klar til at lade politiet tage sig af den nye taxatjeneste, hvis det skulle vise sig, at de ikke overholder reglerne.

- Det er en politimæssig opgave, at sørge for, at den slags pirattaxa ikke starter kørsel i Aarhus, siger han.

- Kan du slet ikke se idéen i, at der bliver skabt konkurrence på taxamarkedet, som kan gavne både forbrugerne og de etablerede selskaber?

- Jo, der er da ingen i branchen, der nogensinde har sagt nej tak til konkurrence, men det er altafgørende, at de overholder reglerne. Ellers er det uretfærdig måde at konkurrere på, og så er det sådan set fuldstændigt ligemeget, hvad du kalder det, for så er det ulovligt. Punktum, siger Kim Christiansen til Ekstra Bladet.

Taxify fungerer på mange måder som deleøkonomiens helst store stjerne, Uber. Forbrugeren downloader en app til mobiltelefonen, hvorfra en ledig vogn i nærheden kan bestilles. De fleste af selskabets chauffører stiller deres egen bil til rådighed.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?