Ny udvikling: Messerschmidts assistent skal på anklagebænken

I næste runde i straffesagen om dokumentfalsk og EU-svindel får Morten Messerschmidt selskab af sin ven og tidligere rådgiver i Bruxelles, oplyser anklagemyndigheden

Assistenten udeblev fra den første retssag. Hans sag blev derfor udskilt fra Morten Messerschmidts. Men nu mødes de igen. Foto: Jonathan Damslund
Assistenten udeblev fra den første retssag. Hans sag blev derfor udskilt fra Morten Messerschmidts. Men nu mødes de igen. Foto: Jonathan Damslund
Følg Politik

Der kommer en ekstra person på anklagebænken, når straffesagen om dokumentfalsk og EU-svindel mod Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt skal gå om ved Retten i Lyngby.

Nemlig Messerschmidts tidligere assistent i Bruxelles Søren Peter Jensen.

Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK) til Ekstra Bladet.

'Sagen er ikke berammet endnu. Den skal køre i Lyngby, som en samlet sag', skriver SØIK i et mailsvar.

Østre Landsret ophævede i december byrettens dom på seks måneders betinget fængsel til Morten Messerschmidt, fordi byretsdommer Søren Holm Seerup var inhabil på grund af kritiske og hånlige ytringer på Facebook om både Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt.

I det oprindelige anklageskrift var både Morten Messerschmidt og Søren Peter Jensen tiltalt for dokumentfalsk – og den tidligere stemmesluger var også tiltalt for svindel med EU-midler i den europæiske partialliance Meld, hvor han var formand.

Men Søren Peter Jensen 'meldte lovligt forfald' med kort varsel, og sagen blev derfor gennemført med Messerschmidt alene på anklagebænken.

Når sagen skal begynde forfra, vil anklagemyndigheden altså vende tilbage til udgangspunktet. Nemlig at de to anklagede - ifølge tiltalen - i forening har fabrikeret den falske hotelkontrakt, hvor DF’s administrationschef, Jeanie Nørhave, underskrev sig som hotelchef på Color Hotel Skagen.

Begge anklagede nægter sig skyldige.

Søren Peter Jensens forklaring under to politi-afhøringer blev læst op under retssagen i Lyngby. Til politiet har han sagt, at han blot var budbringer og intet vidste om den falske kontrakt. Han mente dog, at forklaringen kunne være tidspres - og man derfor fik en DF-chef til at underskrive sig som hotelchef, så EU-støtten kunne blive udbetalt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om situationen i Dansk Folkeparti i Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind