Nye Borgerlige: Alle kriminelle udlændinge skal kyles ud

Står det til Nye Borgerlige, skal udlændinge smides ud af Danmark, hvis de begår kriminalitet. Partiet har dog svært ved at forklare præcis, hvor grænsen går

Er det nok at blive taget i at cykle uden lys på cyklen, før man som udlænding skal udvises? Hør Vermunds tvetydige svar her.

Alle kriminelle udlændinge skal ud af vagten, hvis det står til Nye Borgerlige.

Det nye parti var helt klare i mælet, da de torsdag holdt partiets første pressemøde, efter formand Pernille Vermunds tropper er blevet opstillingsberettigede:

Islam skal ingen indflydelse have på det danske samfund. Retten til offentlig forsørgelse skal knyttes til statsborgerskabet. Og så skal alle udlændinge udvises fra Danmark, hvis de begår kriminalitet.

- Det er jo ikke svært at lade være med at være kriminel, lød det fra en smilende partiformand.

På spørgsmålet om, hvor grænsen for lovovertrædelser går, svarede Pernille Vermund:

- Når du bliver dømt i retten.

Nye Borgerliges plan: Fjern alle moskeer, halalkød og slør i det offentlige

Pernille Vermund fortæller, at partiet vil ulovliggøre slør i det offentlige og indkalde kvinder til værnepligt.

En journalist spurgte derefter, hvorvidt det er nok at blive taget i at cykle uden lys på cyklen.

- Det er jo ikke kriminalitet, rettede Pernille Vermund og tilføjede:

- Så snart du i retten bliver dømt for kriminalitet, så er det ud af Danmark.

Hvis den dømte udlænding har familie, virksomhed eller anden relation til Danmark, får det ingen betydning for udvisningen, understregede formanden:

- Det betyder ikke noget. Bliver du dømt, skal du forlade landet.

Nye Borgerlige har anmeldt sig som opstillingsberettiget og afventer den endelige godkendelse fra Social- og Indenrigsministeriet. Sagsbehandlingen kan tage et par uger.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.