Nye coronatal: Mange nye smittede har udenlandsk baggrund

70 procent af alle, der blev smittet med coronavirus de første seks dage i sidste uge, har anden etnisk herkomst end dansk. Det fremgår af en dugfrisk briefing til Folketingets sundhedsordførere

Myndighederne forventes snart at udgive en video om korrekt brug af mundbind. Indtil da kan du se Ekstra Bladets tilsvarende video her. Video: Maya Westander, Signe Skov

Størstedelen af de personer, der er blevet smittet med corona herhjemme den seneste tid, har udenlandsk baggrund.

Det fremgår af en orientering, som Folketingets sundhedsordfører netop har fået om corona-situationen. 

Sidste uge var der frem til søndag 756 corona-smittede i Danmark - heraf er syv ud af ti af anden etnisk oprindelse end dansk.

Det oplyser flere af de tilstedeværende under orienteringen til Ekstra Bladet.

Sundhedsordfører for Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen siger om tallet, at det 'desværre bekræfter tendensen, vi har set de foregående uger.'

- Fik I nogen forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan?

- Det fik vi ikke noget svar på. Men der er ikke noget, som gør, at etnicitet skulle spille en rolle i dette her - at man har en større tilbøjelighed til at få corona, fordi man kommer fra et særligt sted i verden. Det er kun adfærden, der kan forklare det.

Video på vej
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kom der ikke meldinger om nye omfattende coronatiltag frem under briefingen med sundhedsordførerne.

På nuværende tidspunkt er der således ikke udsigt til eksempelvis et landsdækkende påbud på brug af mundbind. Men myndighederne følger selvsagt situationen tæt.

Desuden vil myndighederne bl.a. offentliggøre en video med informationer om brugen af mundbind.

Nyt pressemøde
Kl. 15.30 afholdte Sundheds- og Ældreministeriet en pressebriefing om status for udviklingen i antallet af coronasmittede i Danmark og EU.

Læs mere om det pressemøde LIGE HER

1310 kommentarer
Vis kommentarer