Nye sms'er: De skal ikke have lov til at lyve

Statsministeriet ville have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at tage 'nogle flere runder' i minksagen. Mette Frederiksen ville desuden have stoppet 'usandheder'

Nick Hækkerup og Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling
Nick Hækkerup og Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling

Statsministeriet ville i slutningen af november sidste år have justitsminister Nick Hækkerup (S) frem i skudlinjen og 'tage nogle flere runder' i pressen i forhold til den ophedede debat om aflivning af alle mink og den manglende lovhjemmel.

Det er netop kommet frem i afhøringen af Nick Hækkerup i Granskningskommissionen, hvor der er blevet fremlagt flere nye sms'er.

De skal ikke lyve
Blandt andet er der kommet nye sms'er frem mellem Nick Hækkerup og statsminister Mette Frederiksen.

Det skete i kølvandet på, at Radikale Venstre ikke mente, at en advokatundersøgelse af minkforløbet var nok, sådan som SF og Enhedslisten mente. De foreslog i stedet et granskningsudvalg, der skulle lave en parlamentarisk undersøgelse.

Partiets leder, Sofie Carsten Nielsen, kaldte desuden minksagen for 'en kæmpe skandale' 20. november 2020.

- Det er en kæmpe skandale, dette her, der splitter både her på Christiansborg og i befolkningen. Borgerne har behov for et klart svar på, hvem der er ansvarlig for dette her rod og dette her lovbrud, sagde hun dengang.

Nick Hækkerup skriver i den forbindelse til Mette Frederiksen 21. november 2020:

'B (Radikale Venstre, red.) gør sig i øvrigt pænt besværlige i spørgsmålet om undersøgelse'.

I kommissionens fremlæggelse af sms'er fremgår efterfølgende et svar fra Mette Frederiksen, hvor det ikke med sikkerhed kan fastslås, at statsministeren henviser til de radikale.

'Det er rigtigt (emoji) der skal bare kæmpes tilbage på deres usandheder ... du må tage nogle flere runder på mink de her dage, så de ikke får lov til at lyve'.

Nick Hækkerup har efterfølgende skrevet på Facebook, at statsministeren henviste til usandheder fra visse eksperter.

'Mette er fuldstændig ansvarsfri'
Mette Frederiksen ville i det hele taget have Nick Hækkerup mere på banen. Det viser en sms fra Nick Hækkerups særlige rådgiver, Michael Schreiber. Den er dateret 21. november 2020.

Her linker han til en artikel fra DR, hvor eksperter kalder Mette Frederiksens minkforklaringer for 'noget sludder og vrøvl' og foreslår, at fejlen igen lægges over på den tidligere fødevareminister, Mogens Jensen, og at Nick Hækkerup skal kalde Mette Frederiksen for 'fuldstændig ansvarsfri'.

'Hej Nick. Det er nok artikler som denne som STM godt kunne tænke sig, at vi gik noget hårdere til. Det er jo ikke just et hårdt tilbageslag det, som de citerer dig for. Men hvis vi skal gå i rette med det, så skal vi tilbyde at give dig til dem igen.

Du vil så kunne sige noget i retning af: Det er eksperterne, der sludrer. Ansvaret for at rette op på fejlen var Mogens. Vi har ministerstyre i DK med delt ressort. Og at det ikke sker hurtigere er lige præcis det, som Mogens beklager i sit brev til FT. Mette er derfor fuldstændig ansvarsfri og nu må vrøvlerierne stoppe'.

Rettens udspørger, Jakob Lund Poulsen, vil gerne vide, hvorfor justitsministeren skal have en mening om, at en professor undsiger Mette Frederiksen i pressen.

- Mette har følt, at det kunne være godt for vores position i debatten, hvis jeg gik ind og tog noget af diskussionen, siger Nick Hækkerup.

- Når statsministeren gerne vil have, at man tager sådan en debat, så er det irriterende, fordi man gerne vil bruge tid på så meget andet. På den anden side er det også en anerkendelse af, at man kan bruges i debatten.

- Det er både urart og rart, men mest rart, siger Nick Hækkerup.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om de slettede sms'er i det nye afsnit af 'Ingen kommentarer', hvor Brian og Joachim aflægger Statsministeriet og Justitsministeriet et besøg i jagten på de forsvundne sms'er.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri