Nye sms'er: 'Minksagen er beskidt'

Embedsmand i Finansministeriet beskrev i efteråret 2020 minksagen som 'beskidt' og 'en stinker'

Samarbejdet mellem Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet var ikke optimalt, lyder det fra embedsmand i Finansministeriet. På det tidspunkt var det Mogens Jensen (S), der var fødevareminister. Sagen kostede ham posten. Foto: Philip Davali
Samarbejdet mellem Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet var ikke optimalt, lyder det fra embedsmand i Finansministeriet. På det tidspunkt var det Mogens Jensen (S), der var fødevareminister. Sagen kostede ham posten. Foto: Philip Davali

Samarbejdet om aflivning af mink mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet knasede godt og grundigt i efteråret 2020, og det gav afdelingschef fra Finansministeriet, Martin Ulrik Jensen, anledning til at fraråde sine kollegaer i at involvere sig unødigt i sagen.

Det fremgår af beskeder, der er blevet fremlagt i Granskningskommissionen fredag i retten på Frederiksberg.

'Jeg synes ikke umiddelbart, at I skal koordinere mink. I har travlt med alt muligt andet og mink sagen er beskidt,' skrev Martin Ulrik Jensen til en af sine kollegaer 21. oktober 2020.

Senere fulgte han op og skrev:

'Omkostningsskønnet skal vi klart blande os i ... men hele det samlede kompleks om hvorvidt det går hurtigt nok osv. det er en stinker og jeg tror ikke på, at vi får lov til andet end at være papirflyttere”.

Martin Ulrik Jensen forklarer, at beskederne er et udtryk for hans egen opfattelse af, at samarbejdet i sagen var dårligt. Han sendte dem i kølvandet på en forespørgsel fra Fødevareministeriet om, hvor vidt Finansministeriet ville gå ind i sagen og have en koordinerende rolle.

- Det synes jeg ikke vi skulle. Vi har ikke sundhedsfaglig eller dyrefaglig viden, og jeg kan ikke se, hvad vi kunne bidrage med, siger Martin Ulrik Jensen.

Samtidig begrundede han det med, at samarbejdet mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet 'ikke var gnidningsfrit'.

'Tror de slår hele lortet ned'
En sms fra 2. november 2020 viser også, at rygterne allerede på dette tidspunkt sivede om en frygtet mutation. Det var dagen før det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november, hvor det netop blev besluttet, at alle mink skulle aflives.

'Der er vist mutationer. Tror de slår hele lortet ned, jeg vender tilbage' skrev Martin Ulrik Jensen til sin kollega Asbjørn Brink i Finansministeriet.

Han sendte sms'en efter et møde, der havde været med Kopenhagen Fur, hvor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut havde orienteret dem om cluster 5-mutationen, hvilket interesseorganisationen herefter fortalte videre til daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

Martin Ulrik Jensen kan ikke konkret huske, hvor han fik oplysningen fra.

- Det kan jeg ikke huske. Jeg bliver ringet op, som jeg husker det, og får at vide, at det kan true vaccinerne, som er det eneste våben mod corona på det tidspunkt. Det er det jo sådan set stadig.

Han vil gerne præcisere sit 'ordbrug' og forklarer, at han ikke mente det på en ladet måde - og at han ikke lige havde forestillet sig, at det var noget, der skulle fremlægges i en undersøgelseskommission lidt over et år senere.

- Det var ikke tiltænkt jer, lød det lidt stille fra Martin Ulrik Jensen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri