Nyrup med heftigt angreb i Dong-sag: Censur i stor stil

Tidligere statsminister Poul Nyrup beskylder Finansministeriet for totalt svigt i forhold til salget af Dong.

Poul Nyrup var statsminister indtil 2001. Foto: Linda Johansen
Poul Nyrup var statsminister indtil 2001. Foto: Linda Johansen

Tidligere socialdemokratisk statsminister, tidligere medlem af Europa Parlamentet og langvarig kritiker af kapitalfonde Poul Nyrup Rasmussen sender i magasinet Ræson en solid svada af mod Finansministeriets håndtering af salget af elselskabet Dong.

Staten solgte en større andel af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs i 2014.

Siden da er værdien af Dong steget markant, og Finansministeriet med den daværende finansminister, Bjarne Corydon (S), i spidsen er blevet anklaget for at sælge alt for billigt.

En rapport fra Rigsrevisionen kritiserer Finansministeriet for ikke at have dokumenteret forløbet ordentligt. Blandt andet er Goldman Sachs' bud leveret mundtligt, og overvejelserne om salget er ikke dokumenteret.

Se også: Efter vilde 'Dong-afsløringer': Nu svarer Finansministeriet igen

Den store censur-pen
- Jeg kan simpelthen se i rapporten (Rigsrevisionens, red.), at der er nogle iøjnefaldende huller, som kun kan forklares ved, at Finansministeriet har været fremme med den store censor-tuschpen. Det foruroliger mig, siger Poul Nyrup til Ræson.

Finansministeriets generelle håndtering af salget mere end foruroliger den tidligere statsminister.

- Finansministeriet har leveret et totalt svigt omkring varetagelsen af en af sine helt afgørende roller:

- At passe godt på vores fælles værdier – statens selskaber – at vise rettidig omhu og at sikre den bedst mulige pris, når der skal handles. Her er et svigt på alle strækninger, siger han.

Det sker med reference til, at Finansministeriet ikke ordentligt har undersøgt andre muligheder end at sælge til Goldman Sachs.

Se også: Komiske Sass frikender CoryDong

Se også: Nyrup i clinch med Sass: I er slet ikke frifundet

Tilliden svinder
Poul Nyrup anser salget af Dong som en konesekvens af, at Finansministeriet har for meget magt.

- Vi ser her desværre udslaget af en langvarig magtkoncentration i Finansministeriet, som aldrig er blevet professionelt udfordret. Så melder arrogancen og sløsetheden sig, siger han.

Poul Nyrup mener ikke, at der er information nok fremme endnu til at placere et ansvar, hverken politisk eller juridisk. Men han opfordrer til, at den bliver gravet frem.

- Befolkningens tillid til landets stærkeste ministerium har fået sig et ordentligt skud for boven. Af alle gode samfundsmæssige grunde er det afgørende, at vi nu kommer helt til bunds i sagen, siger han.

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere