Der er ikke nødvendigvis positive tanker og stor respekt, når en tidl. statsminister skal mindes en anden tidl. statsminister med en anden politisk farve. Men Poul Nyrup Rasmussen har en masse godt at sige om den konservative Schlüter, som han afløste på statsministerposten i 1993.
– Uanset hvor stridslysten han var, lignede han i hvert fald på et punkt en typisk socialdemokrat, for havde han en kniv i den ene hånd, kunne man være sikker på, at der var en gaffel i den anden, griner Nyrup og fortsætter:
Smil på læben
– Det var aldrig kedeligt at være sammen med Poul Schlüter – lige meget om vi taler socialt samvær eller politisk med– og modspil. Han og jeg krydsede klinger mange gange, men vi blev aldrig så sure på hinanden, at vi ikke kunne være i forhandlingsrum sammen. Vi kom altid ud af skærmydslerne med et smil på læben.
Den daværende konservative rorgænger gav også sin efterfølger et godt råd om jobbet som statsminister.
– ’Husk at aflevere tøjet i sammen stand, som du modtog det’, sagde han, og det var et klogt råd, som jeg satte pris på.
Fisk i vandet
Schlüter fik gennem sin regeringstid rettet op på Danmarks økonomi. Nogle kalder det dygtigt politisk håndværk, mens andre påpeger, at han samtidig havde konjunkturerne med sig. Det sidste gjorde, at Svend Auken kaldte ham heldig og døbte ham Fætter Højben.
– Schlüter var den fødte strategiker, og han havde det som en fisk i vandet i det politiske spil. Han havde også blik for detaljerne, griner Nyrup.
Grinet skyldes en anekdote om Marianne Jelved, der brød med Schlüter og pegede på Nyrup i ’93.
Marianne Jelved
Umiddelbart efter den nye regeringsdannelse mødte Jelved og Schlüter hinanden til prinsesse Benediktes sølvbryllup. Her gik Jelved over til Schlüter for at spørge, hvordan han havde det oven på regeringsskiftet. Schlüter tog hende forsigtigt i armen, nikkede over mod den nye statsminister Poul Nyrup og sagde: ’Tror du også, at han vil invitere dig ind på en whisky-sjus sidst på eftermiddagen?’.
– Haha, lyder det fra Nyrup.
– Ja ham fyren fra Esbjerg var lidt sløv til at finde ud af, at Marianne Jelved var glad for en whisky sidst på eftermiddagen. Men jeg kom efter det og fandt ud af, at en sjus fik det hele til at glide for os begge, hver gang jeg inviterede min vicestatsminister ind for at tale om alvorlige emner.
Når Poul Nyrup på lørdag i Holmens Kirke deltager i bisættelsen af Poul Schlüter vil han tænke på en mand, som han har næret stor respekt for, og han vil huske på de gange, hvor Schlüter er kommet ind i et forhandlingsrum, hvor alle hang med skuffen og fluks fik alle til at grine, hvorved hele stemningen lettede.
