Nyt forslag: Politikerne skal stemme om DIN lov

Hvis det står til politikerne, skal borgerne fremover have mulighed for at få deres eget lovforslag behandlet i Folketinget, hvad foreslår du som ny lov - kig herunder

Et politisk flertal bakker op om en model, hvor borgernes lovforslag kan ende i folketingssalen. (Polfoto)
Et politisk flertal bakker op om en model, hvor borgernes lovforslag kan ende i folketingssalen. (Polfoto)

Alt tyder på, at borgerne nu får mere politisk indflydelse end nogensinde før.

Hvis du kan samle 50.000 underskrifter, kan dit eget lovforslag nemlig blive behandlet i Folketinget. Det mener et politisk flertal på Christiansborg ifølge Jyllands-Posten.

Hvad ville du forslå? Skriv dit lovforslag nederst i artiklen.

Se også: Borger-underskrifter skal give direkte vej til Folketinget

Flertal bakker op
Princippet kendes fra blandt andet Finland og EU, og før valget i juni foreslog Alternativets formand, Uffe Elbæk, at modellen også skal indføres i Danmark. Dengang var der flertal imod, men nu skifter De Radikale holdning, og dermed bakker et flertal af de danske partier op om forslaget.

- Vi var en del af en regering, der skulle beslutte sig konkret her og nu, og der var vi ikke enige med Socialdemokraterne. Men nu vil vi gerne diskutere detaljerne, for vi er helt med på tankegangen og synes, at den har perspektiv, siger retsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) til Jyllands-Posten.

Foruden De Radikale er Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og SF med på idéen. De har 88 mandater i Folketinget, mens modstanderne maksimalt kan samle 87.Venstre og Socialdemokraterne er imod, mens De Konservative ikke har taget stilling.

Se også: Alternativet savner fokus på andre end Uffe Elbæk

Borgene skal involveres
Dermed kan Alternativet være godt på vej mod sit første større resultat på Christiansborg.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, mener, at Danmark får et mere inddragende demokrati, hvis borgernes underskrifter kan presse politikerne til at diskutere en sag i folketingssalen.

- Folketinget bliver tvunget til at tage ting op, som borgere mener er vigtige. Nogle vil sige, at man bare kan få folketingsmedlemmer til at tage noget op. Men på denne måde kommer det nedefra, så vi får et langt mere involverende demokrati, siger han til Jyllands-Posten.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

70 kommentarer
Vis kommentarer