Nyt kontanthjælpskrav: Borgere med integrationsbehov skal have arbejdspligt

Regeringen præsenterer reformudspil med fokus på blandt andet arbejdspligt for personer med integrationsbehov

Nyt kontanthjælpskrav: Borgere med integrationsbehov skal have arbejdspligt

Mette Frederiksen præsenterede på pressemødet tre hovedforslag - hør mere her.

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af kravet om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det fremgår af regeringens reformudspil, som tirsdag bliver præsenteret i Statsministeriet af statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Det kan for eksempel være at tage med ned på stranden og samle cigaretskodder eller plastik op, siger Peter Hummelgaard.

- Det kan også være at være med til at bidrage i samarbejde med en virksomhed til at løse nogle forskellige opgaver.

- Alt det vil vi tilrettelægge med kommunerne. Det vigtigste for os er, at folk kommer ud af døren. siger han.

Regeringen ønsker, at flere personer med udenlandsk baggrund skal bidrage til arbejdsmarkedet.

For mange med udenlandsk baggrund, især kvinder med rødder i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet, står uden for arbejdsmarkedet.

I første omgang vil målgruppen for arbejdspligten på 37 timer være alle, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse.

Denne målgruppe udgør cirka 20.000 personer. Senere skal andre grupper også omfattes.

De personer, som regeringen vil omfatte af en arbejdspligt på 37 timer, skal altså som udgangspunkt udføre opgaver i en såkaldt nytteindsats.

Det betyder konkret at udføre opgaver, der kan være positive i det lokalområde, personen bor.

Lignende arbejde bliver imidlertid allerede udført i kommuner, så spørgsmålet er, om regeringens forslag kommer til at tage brødet ud af munden på andre mennesker?

Det er regeringen opmærksom på, siger Peter Hummelgaard.

- Det væsentligste er, at der hersker en logik og et system om, at folk skal ud af døren og vænne sig til at møde op et sted klokken otte eller ni om morgenen og være der i syv-otte timer for at bidrage med det, man nu kan bidrage med, siger han,

- Noget vil være danskundervisning, noget vil være nytteindsats, noget kan være egentlig virksomhedspraktik. Men det væsentligste er, at de har et ugeskema, hvor man skal møde op i 37 timer.

- Alt sammen med henblik på at integrere folk i den arbejdslogik, som langt de fleste danskere i forvejen er vokset op med, siger han.

Regeringens støtteparti Enhedslisten er imod forslaget om at indføre en arbejdspligt.

- Regeringens såkaldte 'aktiveringspligt' tangerer statsstøttet social dumping, og det kommer vi til at bekæmpe med næb og kløer.

- Det er et vanvittigt ringe forslag, og jeg mener, at man bør gå en helt anden vej og hjælpe folk i reelle jobs til overenskomstmæssig løn i stedet for, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL) i en skriftlig kommentar.

Regeringen foreslår også, at der skal være en midlertidig jobpræmie på 5000 kroner skattefrit.

Den skal gå til personer, der lykkes med at blive selvforsørgende i stedet for at modtage kontanthjælp.

FAKTA: Lavere dimittendsats men højere fribeløb ved SU

Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret et reformudspil under navnet 'Danmark kan mere I'.

Her foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med 4000 kroner om måneden. Desuden foreslås en 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov.

Udspillet 'har det klare mål, at endnu flere skal arbejde'. Beskæftigelsen vil øges strukturelt med cirka 10.500 personer i 2030, lyder det.

Læs her, hvad hovedpunkterne i udspillet er:

* Lavere dimittendsats.

Regeringen vil sænke de nyuddannedes dagpengesats - den såkaldte dimittendsats.

Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender, den såkaldte dimittendsats, skal sænkes til 9500 kroner månedligt. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.

Til gengæld skal den maksimale dagpengesats om måneden de første tre måneder øges til 24.500 kroner, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 'lang tid'. Det er cirka 5000 mere om måneden for ledige.

* Højere månedligt fribeløb.

Det månedlige friløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, ønsker regeringen øges med 4000 kroner om måneden.

Beløbet er i dag på 13.711 kroner, hvis man er på en videregående uddannelse.

* 37 timers arbejdspligt.

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af et krav om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det skal være udgangspunktet, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse.

* Modregning i pension droppes.

Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder.

På den måde vil regeringen forsøge at få flere til at tage et job eller fortsætte med arbejde, når deres partner går på pension.

Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

* Klimavenlige erhvervsskoler.

Regeringen vil oprette tre 'helt nye' klimavenlige erhvervsskoler, siger Mette Frederiksen.

- Det skal være det bedste sted at uddanne sig for de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet, siger Mette Frederiksen. Regeringen lægger op til, at skolerne skal oprettes i samarbejde med erhvervslivet.

Målet er at få reduceret gruppen af knap 50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, siger Mette Frederiksen.

* Lavere afgift på grøn el.

Regeringen vil lempe den almindelige elafgift, der betales, når man bruger eksempelvis lys og hårde hvidevarer.

Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.

Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra energiaftalen fra 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022, lyder det.

* Investeringer for 4,5 milliarder.

Der skal overordnet investeres for 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

2,5 milliarder skal gå til 'kvalitet i uddannelse', 1 milliard til forskning og 1 milliard til grøn omstilling.

Kilde: Regeringen.

FAKTA: Mere end 100.000 er klar til job - men er arbejdsløse

Regeringen er på vej med et udspil, som vil skære i dagpengesatsen nyuddannede uden børn og indføre et krav om aktivering for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Her er en oversigt over, hvordan ledigheden fordeler sig i Danmark, når man ser på den gruppe, der vurderes at kunne tage et job med det samme:

* 108.600 personer er uden job.

* Blandt gruppen af ledige er 89.900 på dagpenge, hvoraf 9900 af dem er i aktivering.

* 14.700 er jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 3500 er i aktivering.

Kilde: Danmarks Statistiks tal for juli. Tallene er korrigeret for sæsonudsving.