Nyt parti: Nu taler Støjberg

Torsdag har Inger Støjberg indkaldt pressen til Hadsund. Det sker under heftig spekulation om nyt parti

Inger Støjberg blev på Folkemødet i sidste uge foreholdt rygterne om et nyt parti.
Følg Politik

I månedsvis har Inger Støjberg holdt gryden spilkogende, i forhold til om hun vil starte et parti. Nu har hun hidkaldt pressen til Hadsund i Nordjylland torsdag, hvor hun 'står til rådighed' for spørgsmål omkring klokken 13.

Det sker efter, at valgnævnet tirsdag godkendte en ansøgning om partinavnet Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg. Og efterfølgende bekræftede, at Inger Støjberg selv har givet samtykke til, at hendes navn optrådte i partinavnet.

Det sidste er ikke sagt
Godkendelsen af partinavnet er kun sidste kapital i den lange, lange føljeton, som den forventede skabelse af parti har været.

Den landskendte politiker blev i 2021 idømt 60 dages fængselsstraf for at have udstedt en ulovlig ordre om at adskille asylpar som udlændinge- og integrationsminister for Venstre.

Efterfølgende blev hun stemt uværdig til at sidde i Folketinget. Allerede her sagde hun:

- Nu går mit liv videre herfra. Når jeg har udstået min straf, så kan jeg jo vende tilbage. Det kan også være her til.

- Hvilken platform, jeg kommer til at kæmpe fra, det kan jeg ikke sige endnu. Men jeg tror ikke i skal regne med, at det allersidste er sagt fra min side.

Gode navne
Mere eller mindre siden da, har der været spekulationer om, at Inger Støjberg ville starte sit eget parti. Hun var ualmindeligt populær som udlændinge- og integrationsminister, da hun var medlem af Venstre.

Og hendes hårde linje på udlændingepolitikken vinder stadig stor genklang. Siden hendes farvel til Christiansborg har hun eksempelvis startet Inger.dk, hvor tusinder betaler for at se hendes videoer og for at kunne ringe ind til hende.

Inger Støjberg selv har haft uld i mund om, hvad planerne er. Hver gang hun er blevet spurgt, har hun finurligt talt uden om.

Og senest har hun også danset om den varme grød, selvom det kom frem, at der altså var flere ansøgninger om partinavne, hvor hendes navn optrådte.

- Det er rigtigt nok, at der er sendt et par navne ind, hvor mit navn indgår. Og det lyder da som gode navne, hvis det skulle være, sagde hun eksempelvis på Inger.dk.

Danmarksdemokraterne
Det navn, som altså nu er godkendt og som Inger Støjberg har givet samtykke til, er Danmarksdemokraterne. Endnu har Inger Støjberg ikke bekræftet noget, men hjemmesiden Danmarksdemokraterne.nu er købt.

Hvem der kommer til at være med i det nye parti har også budt på store spekulationer. Der er seks tidligere medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti, der nu er løsgængere.

Og under Folkemødet sagde Dansk Folkepartis tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, at han ikke genopstiller til Folketinget. Men ville ikke afvise, at han kunne stille op for andre.

På samme Folkemøde sagde Inger Støjberg til Ritzau:

- Det er klart, at det kan ikke vente år og dage, hvis jeg går i gang med noget nyt. Det er klart nok. Der kommer et valg på et eller andet tidspunkt.

- Den 21. juni er det præcis et halvt år siden, at jeg blev smidt ud af Folketinget, og så har jeg i hvert fald haft et halvt år til at vurdere situationen.

Store forskelle - Det tjener partibosserne

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Isabella Arendt har endnu en gang skiftet parti, så Brian Weichardt har konfronteret hende med en række af de ting, hun tidligere har sagt om sit nye parti. Hør interviewet i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind