Nyt sammenbrud: Her er vejen mod en storkonflikt

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen for både de statsligt og kommunalt ansatte og de ansatte i regionerne ventes at følge trop i dag. En storkonflikt rykker nærmere

Er du en af dem, som en potentiel konflikt kan ramme, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Risikoen for en storkonflikt stiger nærmest time for time.

Først brød overenskomstforhandlingerne sammen for de statsansatte, mandag aften skete det samme for de ansatte i kommunerne, og i dag ventes så et forhandlingssammenbrud for de regionalt ansatte.

Se også: OK-forhandlinger for 500.000 brudt sammen: I dag bliver det meget værre

Her kan du få et overblik over, hvordan vejen mod en storkonflikt nu ser ud:

- De faglige organisationer forbereder et konfliktvarsel, som kan afsendes fra 28. februar.

- En konflikt kan så tidligst udbryde fra 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.

- På sin side kan arbejdsgiverne vælge at udsende et varsel om lockout, som er deres mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

- Hvis det ikke lykkes parterne at blive enige, og der varsles konflikt, så fortsætter forhandlingerne i den såkaldte forligsinstitution, hvor en mægler kommer på banen.

- Forligsmanden kan udskyde en varslet konflikt i 14 dage ad to omgange, mens der forhandles i Forligsinstitutionen.

- Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt. Det samme gælder, hvis forligsmanden må opgive at nå frem til et mæglingsforslag.

- I tilfældet af en konflikt planlægger pædagogernes fagforening, BUPL, at ca. 6.000 af landets godt 50.000 pædagoger skal nedlægge arbejdet. Hos FOA er der udpeget strejkearbejdspladser i bl.a. ældreplejen, på hospitalerne og i den pædagogiske sektor over hele landet. Desuden forventer Danmarks Lærerforening at koordinere arbejdsnedlæggelserne, så hele skoler må lukke, hvis det kommer dertil.

- I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb. Det var denne løsning, man så i forbindelse med lærerkonflikten i 2013.

Kilder: Ritzau/tv2.dk/jp.dk

Er du en af dem, som en potentiel konflikt kan ramme, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

164 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere