Nyt vaccine-mareridt: To millioner færre doser

Vaccine-planen skrider voldsomt. Og det er ikke kun, fordi AstraZeneca-vaccinen sættes på pause. Moderna kan heller ikke levere som ventet, fremgår det af en fodnote i vaccinations-kalenderen

Sundhedsstyrelsen skruer voldsomt ned for forventningen til, hvor mange vacciner Danmark får leveret.

I sidste uge forventede man at få cirka 7,7 millioner doser leveret i april, maj og juni.

Nu er det tal nede på godt 5,5 millioner for de tre måneder.

Altså rundt 2,2 millioner færre doser.

Det fremgår af den opdaterede vaccinations-kalender, der netop er sendt ud.

Og det er en kalender, hvor man skal pudse læsebrillerne og læse det med småt i en af fodnoterne:

'Der er modtaget opdateret leveranceplan for Moderna, som leverer færre doser til Danmark i april, maj og juni,' hedder det blandt andet.

Det er med andre ord en anden producent end AstraZeneca, der torsdag blev sat på pause, mens man undersøger eventuelle bivirkninger.

Sundhedsstyrelsen bekræfter nedjusteringen af tallet over for Ekstra Bladet, men gør samtidig opmærksom på, at leverancerne fra den pause-satte vaccine fra AstraZeneca kan blive sat ind igen, når bivirkningerne er undersøgt.

Ekstra Bladet venter stadig på svar på, hvor mange færre doser, man forventer fra Moderna.

I starten af marts kom det frem, at en færdiggjort vaccine på vaccinationskalenderen betyder, at gruppen har modtaget en invitation i deres e-boks

Fortryder ikke anbefaling af vaccine

Har fået første AZ-stik: Er ikke bekymret

Anden nedjustering
Det er anden gang i træk, at vaccinations-kalenderen skruer markant ned for forventningen til leverede vacciner.

Den forrige kalender fra sidste uge nedjusterede forventningen til leverede doser med en kvart million i marts og april alene.

Det fremgår af kalenderen, at Sundhedsstyrelsen forsøger at holde tempoet med at vaccinere de mest sårbare grupper. Til gengæld udskydes vaccinationen af den brede befolkning.

Nu udskydes igangsætningen af vaccinerne fra uge 15 til uge 20. Samtidig er det forventede slut-tidspunkt udskudt fra uge 28 til uge 32.

Forventningen frem til i sidste uge var ellers, at sidste stik var færdiggjort i uge 25.

60-årig kvindes død satte AstraZeneca-vaccine på pause

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby